Traditionen tro står vi klar på Agromek i MCH Messecenter Herning fra tirsdag d. 29. november til fredag d. 2. december.
Vi ses på Agromek – stand E4012 i hal E
Agromek er Nordeuropas største landbrugsmesse, med mere end 500 udstillere fordelt på syv sektorer. Under hele messen kan du møde Linka Energy på stand E4012 (i hal E), hvor du blandt andet kan opleve Linka H kedlen, beregnet til fyring af halm, flis, træpiller eller andre tørre brændsler.
Linka H kedlen udføres i størrelser fra 100 til 5.000 kW, hvor du på Agromek kan opleve 100 kW, 600 kW samt 1.500 kW. Den elegante beklædning med blå plastbelagt stålplade giver Linka H kedlen et tiltalende, moderne design som du kan opleve på tætteste hold.
Foruden kedlerne kan du også opleve vores kendte halmopriver med bane, som trækker halmen i opadgående retning, hvilket bevirker at sten og andre fremmedlegemer bliver tilbageført fra rivetromlerne. På standen finder du også en fliskasse og askespand, som begge er dele af vores fuldautomatiske anlægger.
Smag på standen
Onsdag holder messen aftenåbent, og her har Linka inviteret Stauning Whisky på besøg. Gæster på standen kan få smagsprøver på den danskproducerede whisky, som er kendetegnet ved høj kvalitet og sin unikke historie. Vi sætter selvfølgelig også en flaske whisky og to Stauning whiskyglas på højkant, som en heldig gæst kan vinde. Konkurrencen løber selvfølgelig over hele messen.
Kig forbi vores stand på Agromek messen og mød Linka teamet, som står klar til at fortælle en masse om vores produkter og ydelser.