Morten Løkkegaard besøgte Linka

EU-politikeren besøgte Linka til en snak om eksport, grøn omstilling og regional udvikling.

Linka fik i går (onsdag d. 4. januar) besøg af Venstres medlem af Europaparlamentet, Morten Løkkegaard, der lagde vejen forbi Lem i forbindelse med sit besøg i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Sammen med en række lokalpolitikere fra Venstre, blev EU-politikeren vist rundt i produktionen mens direktør Brian Pedersen fortalte om virksomhedens historie, og vores muligheder og udfordringer i forhold til eksport i EU.

Besøget hos Linka er en del af en større tur rundt i Danmark, hvor Løkkegaard sætter fokus på det regionale samarbejde med EU.