En polsk delegation, på besøg i Danmark for at lære mere om vores fjernvarmenet, slog vejen forbi Nimtofte for at se et Linka halmvarmeværk.
DBDH og den danske ambassade i Polen har i uge 9 inviteret en polsk delegation, af repræsentanter fra de førende polske fjernvarmeselskaber, på inspiration rundt i Danmark. Her lagde de torsdag vejen forbi Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning, som siden 2007 har leveret varme fra et 5 MW Linka halmanlæg.
Sammen med Nimtofte Fjernvarme præsenterede vi vores polske gæster for, hvordan et Linka biomasseanlæg er skruet sammen og hvorledes biomasse kan anvendes i udviklingen af det polske fjernvarmenet.