På en af de sidste dage i 2019 overtog vi Weiss, som er en dansk virksomhed der er specialister i at rådgive og udføre service på biomasse- og affaldsbaserede forbrændingsanlæg. Igennem tiderne har Weiss leveret mange kundetilpassede energianlæg i hele Europa, og med opkøbet af Weiss og forrige års opkøb af Jernforsen i Sverige, er Linka Group nu en af de absolutte spydspidser indenfor leverance af biomasse- og affaldsbaserede anlæg.

Aflysninger
Disse aflysninger gav lidt ekstra luft i kalenderen, hvilket betød at vi kunne omstrukturere og dermed nå nogle andre opgaver. Allerede på nuværende tidspunkt ser vi frem til 2021, som forhåbentlig kommer til at indeholde en masse dyrskuer og messer, så vi kan komme ud og møde alle jer.
Udvalgte nye projekter
Midt i Corona-pandemien underskrev vi for første gang en kontrakt om levering af et fjernvarmeanlæg 100 % digitalt. Det var en kontrakt med Egtved Varmeværk, som skal have et kombinationsanlæg bestående af en 2MW biomassekedel og en 2,1MW varmepumpe. Når dette anlæg er færdigt, vil det levere 100 % CO2-neutral varme til borgere i Egtved, der tillige får fuld brændselsfleksibilitet.
Hele foråret har vi arbejdet på et mobilanlæg, som for nyligt er blevet sendt afsted til Finland. Containeren indeholder en 2 MW dampkedel med alle dampinstallationer og skal levere procesdamp til en stor finsk virksomhed. Arbejdet med at installere anlægget i Finland begynder efter sommerferien og forventes afsluttet i løbet af efteråret.
Samtidig er vi i disse uger ved at færdiggøre et stort fjernvarmeværk på Nordals samt et stort anlæg hos SK Varme i Slagelse. Vi arbejder under sommeren og efteråret på flere projekter i Danmark, Norge, Sverige og andre lande.
Nyt fra organisationen
Vi begyndte året med travlhed og måtte derfor ansætte flere nye kollegaer, så vi kunne følge med efterspørgslen. Siden januar har vi ansat en projektleder, en konstruktør og produktionsmedhjælper.
I slutningen af juni bestod to af vores smedelærlinge deres svendeprøver. På Linka er vi stolte af at have lærlinge, da det er en god måde at videregive en masse viden og erfaring til en ny generation.