Travlt 2016 for Linka

Det har været et travlt år for Linka Energy, som har vundet flere store projekter på danske fjernvarmeværker.

I løbet af 2016 har vi blandt andet leveret biomasseanlæg til varmeværkerne i Hjallerup, Boulstrup-Hou, Vaarst-Fjellerad og Østerild.

2 MW til Boulstrup-Hou

Allerede i starten af året indgik Linka aftale om levering af et stort 2.000 kW halmanlæg til Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk. Vi har tidligere leveret både kedel og halmopriver med bane til varmeværket, og da værket i 2016 valgte at opgradere sin kapacitet blev det igen med Linka som leverandør. Som totalentreprenør har Linka leveret en ny kedel, opført nyt kedelrum og tilpasset den eksisterende halmopriver, som vi leverede i 2013. Yderligere har vi stået for ombygning af varmeværkets eksisterende bygning, som skulle tilpasses det nye, større anlæg.

Foruden Boulstrup-Hou projektet har Linka været totalentreprenør på et komplet, nyt varmeværk til Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk. Anlægget, der består af en ny bygning med flisgrav og krananlæg samt en 1.000 kW kedel, har erstattet varmeværkets brug af naturgas. Med overgangen til den Co2 neutrale fyring med flis, forventer varmeværket fortsat faldende varmepriser i området.

Udskiftning af kedel i Østerild

I Østerild har der ligeledes været bud efter Linka. Her har vi udskiftet den eksisterende pillekedel med et nyt 2.000 kW flisanlæg. Flis er generelt et billigere brændsel end træpiller, og fjernvarmeværket planlægger at anvende flis fra de lokale skovområder.

I efteråret blev der også installeret et nyt halmanlæg ved Hjallerup Fjernvarme, som skal udgøre områdets primære varmekilde i vinterhalvåret, når solfangeranlægget ikke kan følge med.

Læs mere om anlægget i Hjallerup her: Grøn energiforsyning – med økonomisk gevinst