Reference

Holmegaard Gods

Nyt Linka halmanlæg til godset

På Holmegaard bruges varmen fra deres Linka halmanlæg primært til opvarmning af deres bygninger, men en del af varmen anvendes også til korntørring. Anlægget erstattede et 21 år gammelt Linka anlæg.

Holmegaard Gods er beliggende i det sydsjællandske, uden for Næstved. Her beskæftiger de sig primært med landbrug og skovbrug samt jagt og boligudlejning. Godset råder over cirka 1.860 ha, som indeholder både landbrug, skov, mose og eng.

Inden installationen af deres nye anlæg anvendte godset en gammel Linka kedel fra 1993, som opererede efter cigarfyringsprincippet. Varmen fra anlægget bliver primært brugt på opvarmning af godsets hovedbygning, Skovridersalen samt omkring 10 udlejningsejendomme.

Herudover anvendes cirka 25 % af det årlige totalforbrug til korntørring. I sommersæsonen anvendes størstedelen af den producerede varme til dette formål.

Anlægget

Et 950 kW halmanlæg blev opført på Holmegaard i efteråret 2014. Til anlægget er installeret en Linka halmopriver, i forlængelse af kundens eksisterende halmbane. Halmen transporteres herfra med en halmsnegl, frem til celleslusen over stokersneglen.

På kedlen er monteret otte skudventiler, der skyder luft gennem kedlens røgrøg og hermed renser disse. Dette betyder at kedlens røgrør kun renses manuelt få gange om året.

Det automatiske askeudtag transporterer asken ud af kedlen, over i en askecontainer placeret ved siden af kedlen.

Specifikationer

Kunde: Holmegaard Gods
Lokation: Holmegaard, Danmark
Brændselstype: Halm
Størrelse: 950 kW
Anlægstype: Varmtvandsanlæg
Byggeår: 2014

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Svend