Reference

Slättäng Gods

CO2-neutral varme fra både halm og flis

I det sydlige Sverige har Linka installeret et kombineret flis- og halmanlæg på Slättäng Gods, som forsyner godsets ejendomme med varme fra vedvarende energi. Anlægget erstatter omkring 150 m3 olie om året, med vedvarende energi fra egen produktion.

Slättäng Gods er beliggende i det sydlige Sverige, nord for Malmö. Godset råder over 800 ha, og arbejder primært med landbrug, energiproduktion samt udlejning af ejendomme.

Anlægget skulle installeres som erstatning for deres eksisterende halmanlæg, der blev ødelagt under en brand.

Anlægget ved Slättäng er et kombineret halm- og flisanlæg, hvor kedlen får tilført brændsel fra enten den opstillede halmopriver eller skraberanlægget. Hermed opnås en høj leveringssikkerhed samt mulighed for at skifte brændsel afhængig af omkostninger og behov.

Linka fik foruden maskinenterprise også til opgave at dimensionere og installere fjernvarmerør til godsets bygninger.

Anlægget

I sommeren 2015 leverede Linka et 950 kW halmanlæg, der forsyner 4.000 m2 boliger og kontorlokaler med varme, og foruden anvendes til korntørring.

De påmonterede skudventiler skyder luft gennem kedlens røgrør, og renser hermed disse. Derfor skal røgrørene kun manuelt rengøres 1-2 gange om året.

Anlægget er installeret med en TWIN opriver samt 21 meter halmbane. Den oprevne halm transporteres i en lukket halmtransportør fra opriveren og videre til celleslusen. Stokersneglen transporterer herefter halmen videre til kedlens trapperist.

Ydermere består anlægget af et skraberanlæg, hvor syv vandretliggende skrabere fremfører flisen til en nedsunken tværsnegl. Herfra transporteres flisen videre til kedlen via snegle.

En 3 m3 askecontainer er placeret uden for bygningen, hvortil asken automatisk transporteres. Den installerede PLC styring sikrer en konstant overvågning af anlæggets ydeevne.

Specifikationer

Kunde: Slättäng Gods
Lokation: Eslöv, Sverige
Brændselstype: Halm og flis
Størrelse: 950 kW
Anlægstype: Varmtvandsanlæg
Byggeår: 2015

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Svend