Reference

Vinkel Bioenergi

Biomassefyret multifuel anlæg med 2x5000 kW hedtvandskedler

BioCirc blev grundlagt i 2021 og har specialiseret sig i at etablere og producere grøn energi i alle dens former med fokus på at omdanne organiske materialer til biogas, der kan anvendes som energi og gødning. Denne cirkulære tilgang sikrer et stort bidrag til processen om en bæredygtig og energieffektiv fremtid, idet deres anlæg fungerer som ”one-stop-shop” for kommuner, der ønsker at fremskynde deres grønne omstilling.

Vinkel Bioenergi er etableret i nærheden af Højslev, øst for Skive, og er bygget til at håndtere 400.000 tons biomasse om året og dermed kunne levere biogas til omkring 25.000 husstande om året. Anlægget er derfor et af de største biogasanlæg i Danmark.

I 2022-2023 leverede Linka Energy A/S 2 x 5,0 MW multifuel biomasseanlæg til Vinkel Bioenergi, der ønskede en opgradering af biogassen ved udskiftningen af deres eksisterende naturgasfyrede kedler. Anlægget er designet, så der er mulighed for en potentiel udvidelse med en 3. kedel.

Med indsættelse af Linkas multifuel kedelanlæg fortrænges der dermed anvendelse af fossile brændsler i processen, så hele processen er fornybar. Halmen til kedlerne kommer fra de samme landbrug, der leverer råstoffet til biogasprocessen og som aftager den aske, der er det eneste restprodukt fra forbrændingen – asken fordeles ud på markerne, så næringsstofferne igen indgår i det cirkulære optag i jorden. BioCirc har samtidig mulighed for at skifte til flis som brændsel på begge linjer, hvis man ønsker at anvende halmen i biogasprocessen – så der er fuld fleksibilitet i brændselsvalget.

Anlægget

Kedelanlægget består af 2 stk. 5.000 kW Linka® H hedtvandskedler, der håndterer enten flis eller halm. Det var vigtigt for BioCirc, at anlægget er redundant – hvilket betyder at begge linjer kan driftes uafhængigt af hinanden. Dermed opnås en stor sikkerhed i varmeforsyningen til processen, uagtet om en af linjerne er udtaget til service e.l.

Fliskedelanlægget er leveret med walking floor (skrabeanlæg), stokersnegle, bevægelig trapperist, economizer, samt Linkas patenterede forbrændingsteknologi og med anvendelse af recirkulation af røggasserne sikrer maksimal udnyttelse af flisen.

Halmkedelanlægget er leveret med halmbane, Linkas største TWIN 123 opriver og fuldautomatiske snoreaftagersystem. Der er forberedt til senere indsættelse af halmkran, så anlægget kan køre 100% fuldautomatisk. Der er desuden monteret multicykloner og posefilter, der renser røggassen og derved reducerer støvudledningen gennem den 20 meter høje stålskorsten. Asken transporteres til sidst til 2 stk. 20m³ askecontainere. Styringen af anlægget sker med et PLC-styresystem, der overvåger anlægget og sender alarmer ud via internet og SMS.

Specifikationer

Kunde: Vinkel Bioenergi
Lokation: Højslev, Danmark
Brændselstype: Flis & halm
Størrelse: 2 x 5,000 kW
Anlægstype: Linka®
Energitype: Hedtvandskedel
Byggeår: 2022

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan