Reference

Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk

Nyt halmvarmeværk erstatter brugen af naturgas

Linka leverede i 2017 et nyt halmanlæg til varmeværket i Ørnhøj-Grønbjerg. Dette erstatter brugen af naturgas med CO2 neutral biomasse.

Varmeværket i Ørnhøj-Grønbjerg har i sommeren 2017 fået installeret et Linka biomasseanlæg.

Næsten 500 forbrugere får i dag leveret varme fra det midtjyske varmeværk.

Biomasseanlægget skal supplere det eksisterende solcelleanlæg, som især i vinterhalvåret ikke kan producere nok varme til at dække områdets behov. Det forventes at biomasse vil udgøre cirka 70 % af varmeproduktionen, mens solvarme skal dække 20 %. De resterende 10 % dækkes fortsat af naturgas.

I det 2.500 m2 store halmlager kan der opbevares 600 halmballer af gangen, svarende til 25 dages fyring. Varmeværket forventer et forbrug på cirka 4.000 halmballer om året.

Anlægget

Linka har leveret og idriftsat det komplette kedelanlæg, med en 1.500 kW Linka H kedel, designet til fyring med halm. Kedlen er lavet i 5-træks version, hvilket betyder at der er tilføjet to ekstra træk, som sikrer en højere virkningsgrad og dermed en besparelse på brændsel.

I halmlageret er der installeret en Linka dobbeltopriver med 30 meter dobbeltbane. Her er der plads til 30 halmballer, og banen kræver derfor kun genopfyldning hver anden dag.

Der er installeret et askenedfald i kedlen, hvorfra en tværsnegl transporterer asken fra kedlen til en askelade. Her kan en stor mængde aske opbevares i længere perioder, sammenlignet med en askecontainer.

Ved at installere et posefilter, der renser røggasserne, mindskes støv fra anlægget, hvilket sikrer lavere emissionsværdier.

Linka har yderligere været ansvarlig for gennemførelse af miljøtests efter idriftsættelsen.

Specifikationer

Kunde: Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk
Lokation: Ørnhøj, Danmark
Brændselstype: Halm
Størrelse: 1.500 kW
Anlægstype: Varmtvandsanlæg
Energitype: Fjernvarme
Byggeår: 2017

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan