Reference

Textilia Långsele

Bæredygtig damp til et vaskeri der dagligt vasker og leverer tonsvis af tekstiler

I samarbejde med Slagelse Rørservice har Linka Energy installeret et 3 MW biomasseanlæg hos det svenske vaskeri Textilia i Långsele.

Textilia har i alt 8 vaskerier fordelt i Sverige, hvoraf ét af vaskerierne har et Linka Energy anlæg. Tilsammen vasker og leverer Textilia over 100 tons arbejdstøj og tekstiler dagligt.

Tidligere havde vaskeriet i Långsele en gammel oliekedel fra 1967, som blev konverteret til at kunne fyre med pulveriserede træpiller. I forhold til det tidligere anlæg reducerer det nye anlæg CO2-udledningen med ca. 65 %. Alle andre emissioner er også reduceret i samme grad - eller mere.

Anlægget

Det nye anlæg består af en 3 MW Linka dampkedel, der anvender træpiller som brændsel. Pillerne opbevares i 3 silo’er, hvorfra de, via et sneglesystem, transporteres ind til kedlens cellesluse og stoker. Mængden af brændsel, reguleres automatisk via en iltmåling af anlæggets røggas. Dette gøres med en ilt sonde i kedlens røggasrør. De patenterede forbrændingsløsninger er udviklet ud fra Linka Energys knowhow og internationale erfaring.

Anlægget kræver ikke meget tid at drifte og vedligeholde og kan køre ubemandet i minimum 72 timer. Det har medført en besparelse på 15-18 % i driftsomkostninger samt en fuldtidsstilling.

Styringen til anlægget er leveret af en Linkas faste samarbejdspartnere. Anlægget kan overvåges og styres via fjernadgang, som er koblet op på personalets smartphones, tablets og computere. Fjernadgangen gør det nemt for personalet at holde øje med anlægget samt for Linka Energys serviceafdeling at supportere og vejlede personalet.

Specifikationer

Kunde: Textilia
Lokation: Långsele, Sverige
Brændselstype: Træpiller
Anlægstype: Dampanlæg
Størrelse: 3 MW
Byggeår: 2020

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jacob

Dampproduktion

2,5 t/h

Dampproduktionen anvendes til vask af de
mange tons tekstiler

CO koncentration

9,2 mg/MJ

CO emission fra anlægget ligger betydeligt
under grænseværdien på 200 mg/MJ

"Vi er særligt tilfredse med den følelse af ​​sikkerhed det giver, at det vil køre effektivt hver dag - det vi har vi brug for."

Urban Johansson, Driftsmester
Textilia Långsele