Reference
Follo Fjernvarme ASKedel 5 og 6 – Drømtorp 4
Grundet stigende antal af kunder, der ønskede at blive tilknyttet Follo Fjernvarmes fjernvarmenet, skulle varmeproduktionen udvides væsentligt og den nye kapacitet hjælper med at tage toppen af spidsbelastninger og giver dermed en mere jævn varmeproduktion.
I 2024 leverede Linka Energy A/S et nyt 2 x 5,0 MW komplet og fuldautomatisk pillekedelanlæg, som dermed giver Follo Fjernvarmes mange nye fjernvarmekunder en stabil, konkurrencedygtig billig, CO2-neutral energiforsyning.
Anlægget
Kedelanlægget, 2 stk. 5.000 kW Linka® H varmtvandskedel, der er en cylindrisk, effektiv kanalrøgrørskedel i 3-træks udførelse med glat ildkanal og vandkølede vendekamre, der er dimensioneret til at give fuld udbrænding og effektiv udnyttelse af strålingsvarmen i ildkanal.
Konvektionsvarmen udnyttes i de to røgrørssektioner, og economizerne køler yderligere røggassen for dermed at øge anlæggets samlede virkningsgrad.
Den bevægelige trapperist minimerer slaggedannelser, og sammen med Linkas verdenspatenteret system, forbrændingsluft i medstrømsprincip, sikrer maksimal udnyttelse af brændstoffet.
Kedlen har desuden påmonteret tryktanke og skudventiler, så der ved hvert røgtræk skydes trykluft gennem kedlens røgrør, og disse hermed renses for aske, hvilket betyder mindre rensning af kedlens røgrør.
Når der ”kaldes” på varme fra kedlen, sættes indfyringsproceduren i funktion: Stokersneglen starter og henter brændselsmængden, afhængigt af varmebehovet, fra én af de nye pillesiloer via silosneglen og frem til brændsels-slusen, hvorfra den via stokeren indfødes til den bevægelige trapperist i kedlen.
Der er desuden monteret to Multicykloner og to posefilter, type Teldust (Greenline), der renser røggassen og derved reducerer støvudledningen inden udledning gennem den nye 20 meter høje stålskorsten.
Bund- og flyveaske transporteres via askesnegle og det parallelle aske-system til sidst frem til de 4 stk. askecontainere, der automatisk er opbygget således, at ved en fyldt askecontainer, skiftes der automatisk til en anden.
Styringen af anlægget sker via et PLC-styresystem, der overvåger anlægget og sender alarmer ud via internet og SMS, ligesom det vil være muligt at overvåge anlægget via smartphones, tablets og/eller PC. Det fuldauto-matiske anlæg, kan derfor drives med et minimum af manuel håndtering.