Linka Group består af tre virksomheder som til sammen er blandt verdens førende indenfor biomasseanlæg og mindre affaldsbaserede anlæg. Vi er specialister i udvikling og optimering af miljørigtige energiformer baseret på bio- og affaldsbrændsel.

I 2018 slog Linka Energy og Jernforsen sig sammen og i 2019 kom Weiss også ind i partnerskabet. Tilsammen har vi ét af de bredeste produktsortimenter i branchen, og vi tilbyder biomassekedelsystemer til alle professionelle formål. Vores teknologier er ”top-of-class” og garanterer dig en effektiv forbrænding af forskellige biobrændsler, såsom halm, flis, træpiller, affaldstræ, RDF og meget mere.

Med Linka Group får du en energipartner, der forstår dine behov og som svarer på dine tekniske spørgsmål.

Innovativ teknisk udvikling, optimering og driftssupport af fremtidens energianlæg.

Teknisk kompetence i dialogen

Som specialister i energianlæg er vi din energipartner, uanset hvilken teknisk kompetence du selv byder ind med. Med vores mangeårige og internationale erfaring får du derfor et optimeret anlæg med fuld driftssupport.

Driftssikkerhed

Som leverandør af fremtidens energianlæg sikrer vi optimeret drift.
Vores tekniske know how indenfor energiudvikling styrker vores kompetence som den energipartner, der kan give dig optimal driftssupport af dit anlæg.

En fremtidssikker løsning

Når du vælger Linka Group som din energipartner, vælger du en fremtidssikker løsning. Med teknisk know how og en operationel tilgang til installation og driftssupport får du det mest optimerede energianlæg.

Linka Energy A/S

Siden 1978 har Linka Energy opført fuldautomatiske anlæg og dermed været med til at reducere store mængder CO2 sammen med vores kunder. Mere end 40 års erfaring og knowhow omkring forbrænding af biomasse gør, at virksomheden i dag er en af verdens førende virksomheder inden for branchen.

Linka Energy har leveret mere end 3.500 fuldautomatiske anlæg verden over til forskellige kundegrupper som f.eks. landbrug, industri, institutioner og varmeværker. Anlæggene er leveret i form af varmtvands- og hedtvandsanlæg samt dampanlæg. Alle anlæg er opbygget til maksimal udnyttelse af brændslet, en høj driftssikkerhed samt minimale vedligeholdelsesomkostninger.

Patenteret forbrændingssystem

Biobrændselskedlerne, type LIN-KA H., er en cylindrisk, effektfuld kanalrøgrørskedel i 3-træks udførelse, beregnet til fyring med biomasse (halm, flis og træpiller). Kedlen er med glat ildkanal og vandkølede vendekamre. Kedlen er dimensioneret til at give fuld udbrænding og effektiv udnyttelse af strålingsvarmen i ildkanalen, mens konvektionsvarmen udnyttes mest muligt i de to efter- følgende røgrørssektioner.

I den bagerste ende af kedlen placeres en bevægelig trapperist, herved undgås slaggerdannelser. Der tilføres, via Linkas verdenspatenteret system, luft fra indfyringsenden i et medstrømsprincip. Dette medfører at røggassen suges op i kedlen og brændes effektivt af. Derved opnås de bedste resultater på effektiviteten og på emissionstallet.Forbrændingssystemet har et af EU’s højeste virkningsgrad og er helt op til 94,7%.

Jernforsen Energy AB

Jernforsen, der er en svensk virksomhed, er én af Europas førende virksomheder inden for bioenergiindustrien. Siden 1984 er der installeret over 1.000 anlæg for tilfredse kunder rundt i verden. Med mange års erfaring i branchen er virksomheden eksperter i udvikling og installation af forbrændingsanlæg til biomasse. Særlig vådt brændsel er en af virksomhedens spidskompetencer. Brændsel med op til 60 % fugtighed kan anvendes i et anlæg fra Jernforsen.

Virksomheden beskæftiger ca. 30 ansatte, fordelt på service, salg, projektstyring og administration. Den kompetente serviceorganisation har stor erfaring med eftersyn, service og teknisk support.

De primære kundegrupper er savværker, varmeværker og industri og alle anlæg bliver tilpasset til den enkelte kundes ønsker og behov. Uanset hvilket energisystem der er behov for, bliver anlægget bygget op omkring forbrændingsudstyret. Kernen i forbrændingen er det bevægelige ristesystem. Ristene styres af en fremadgående bevægelse, der bringer brændstoffet fremad, efterhånden som det brænder.

Weiss ApS

Weiss en dansk virksomhed med hovedsæde i Hadsund. De er specialiseret i at levere service, reservedele, totalløsninger og energioptimeringer på affalds- og biomasseanlæg. I mere end 92 år har virksomheden leveret mere end 1.000 kundetilpassede og CO2-neutrale energianlæg samt mindre kraftvarmeanlæg. Disse anlæg er placeret i hele Verden – størsteparten dog i det nordlige Europa.

Weiss opererer i krydsfeltet mellem levering af service/reservedele, fremstilling af større anlægskomponenter, rådgivning og optimering af anlæg. Med deres knowhow og mange årige erfaring leveres der gennemtestede, driftssikre og profitable løsninger – uanset ønske og behov.

Serviceopgaver og projekter bliver gennemført med stor ekspertise og med mange års erfaring. Alle opgaver bliver løst med den enkelte kunde i fokus. For Weiss er det gensidige samarbejde med kunderne det vigtigste i alle aspekter.