Reference

Spannarps Säteri

Kombineret flis- og halmanlæg giver grøn varme

Den svenske hovedgård Spannarps bruger varmen fra deres Linka anlæg til at opvarme kyllingestaldene foruden hovedbygningen og deres ejendomme.

Spannarps Säteri er en svensk hovedgård beliggende i det sydsvenske, nord for Helsingborg. Her beskæftiger gården sig overvejende med produktion af slagtekyllinger samt land- og skovbrug.

Anlægget ved Spannarps er et brugt og renoveret anlæg, hvor både kedlen, opriveren og halmbanen tidligere har været i brug. Linka har installeret en ny trapperist i kedlen, nyt flisindfyringsanlæg og forsynet anlægget med en ny styring for kombineret fyring.

Muligheden for at renovere og geninstallere en brugt kedel tydeliggør den lange levetid på Linkas anlæg.

Det kombinerede halm- og flisanlæg sikrer høj brændselsfrihed og forsyningssikkerhed, i forhold til anvendelsen af én type brændsel.

Ydermere har Linka dimensioneret og installeret rørføring til opvarmning af godsets bygninger, samt i forbindelse med etablering af gulvvarme i stalden.

Anlægget

Varmtvandsanlægget består af en 1.000 kW biomassekedel med trapperist og indbygget styring med SMS-alarm funktion.

Ved brug af halm som brændsel anvendes en opriver med 50 meter halmbane, hvorfra halmen transporteres i et lukket rørsystem til kedlen. I det 35 m3 skraberanlæg er der installeret tre skrabere som fører flisen frem til en nedsunken tværsnegl. Herfra transporteres flisen videre til kedlen via snegle.

Til anlægget er der opstillet en oliekedel som backup, i tilfælde af nedbrud på biomassekedlen.

Specifikationer

Kunde: Spannarps Säteri
Lokation: Ängellholm, Sverige
Brændselstype: Halm og flis
Størrelse: 1.000 kW
Anlægstype: Varmtvandsanlæg
Byggeår: 2012

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Claus