Vi er eksperter i at guide dig til de valg og løsninger, der giver de bedste resultater fra dit biomasseanlæg
Linka er grundlagt i 1978 i kølvandet på den globale oliekrise. Lige fra starten har vi haft fokus på udvikling og optimering af miljørigtige energiformer baseret på biobrændsel. I dag er vi blandt verdens førende specialister inden for udvikling, projektering og opførsel af fuldautomatiske kvalitetsanlæg til hele verden.
Udgangspunkt i kundens situation og behov
Linka tager udgangspunkt i den enkelte kundes situation og behov og tilbyder et tæt samarbejde om biomasseanlæg, som underleverandør, komponentleverandør eller totalentreprenør.
Halm, flis, træpiller –og eksotisk brændsel
Vi arbejder med anlægsstørrelser fra 250 - 15.000 kW – og de primære brændselstyper er halm, flis og træpiller, men også andre mere eksotiske biobrændsler.
Kedler er godkendt af Teknologisk Institut
Linka H kedlen op til 1.000 kW er godkendt af Teknologisk Institut, jf. brændeovnsbekendt-gørelsen. Dette fremgår også af deres officielle kedelliste.
Vi rådgiver dig til den bedste løsning – efter dine unikke behov
Der er utallige muligheder inden for biomasseanlæg, og mange faktorer at forholde sig til ved valg af anlæg. Hos Linka sikrer vi dig den helt rigtige anlægstype og -størrelse via en rådgivning, der bygger på know-how og erfaring – og en afklaring af dine unikke behov.
Vores driftsfilosofi sikrer dig en god totaløkonomi gennem en række klare fordele:
- Maksimal udnyttelse af brændslet
- Høj driftsikkerhed
- Lavt energiforbrug
- Minimale vedligeholdelsesomkostninger
- Fuldautomatiserede anlæg
Vores erfaring mærkes på løsningerne
Udnyttelse af biomasse er et komplekst og højteknologisk område, hvor små justeringer kan betyde en stor forskel. Siden 1978 har vi opbygget en stor viden og erfaring som gør, at biomasse er vores hjemmebane. Det kan mærkes på løsningerne og dine resultater.
Vi skaber energi på tværs af landegrænser – i gode samarbejder
Der står Linka anlæg mange steder rundt i verden. Det har givet os et stærkt, internationalt netværk af professionelle samarbejdspartnere.
Biomasse er en miljømæssig gevinst
Vores store erfaring og know-how omkring forbrænding af biomasse gør Linka til en af verdens førende virksomheder inden for varmtvands-, hedtvands- og dampanlæg til biomasse.
For hvert biomasseanlæg Linka er med til at sætte op som erstatning for eksisterende anlæg baseret på fossilt brændsel er vi med til at reducere udledningen af CO2 sammen med kunden.
Medarbejderne er vores største styrke
Linka beskæftiger i dag ca. 45 dygtige medarbejdere fordelt på administration, salg, konstruktion, projektledelse, produktion, service og montage. Vi arbejder alle ud fra et fælles værdigrundlag:
- Ansvar
- Kvalitet
- Troværdighed
- Fleksibilitet