Reference
Aggersvold Gods A/S
Ny 800 kW Linka® fliskedel øger effektiviteten med brug af godsets eget, bæredygtige skovflis.
Aggersvold Gods styrker deres bæredygtige energiforsyning med endnu en Linka® fliskedel (kedel II).
Investeringen gør det muligt at udvide brugen af skovflis, der kommer fra godsets egne skove, hvor restprodukter som grene og kviste genanvendes som brændsel. Denne løsning reducerer transportbehovet og sikrer en grøn og økonomisk fordelagtig energikilde.
Med kedel II øger godset både kapaciteten og fleksibiliteten i deres varmeforsyning, hvilket gør energiforsyningen mere robust og driftssikker. Samtidig bygger investeringen videre på erfaringerne fra kedel I, hvilket maksimerer effektiviteten i den samlede løsning.
Den nye kedel er et skridt frem mod en endnu grønnere og mere effektiv energidrift, der både reducerer CO₂-udledningen og sikrer en stabil forsyning til fremtidige behov.

Anlægget
Kedelanlægget, en 800 kW Linka© H varmtvandskedel, er leveret med flisskrabergulv, der sammen med Linkas patenterede forbrændingsteknologi sikrer maksimal udnyttelse af brændstoffet. Den overordnede styring varetages af CTS-anlægget, som initierer kedlens startsekvens via et startsignal.
Dette illustrerer endnu en gang det integrerede samspil mellem styringssystemet og de tilknyttede tekniske komponenter.
Flisen transporteres automatisk via flissnegle fra et walking floor, der aktiveres af et signal fra kedlens styring, når kedlens indfyringsprocedure er sat i gang, hvorefter flisen føres via snegle ind i kedlen.
Walking floor består af flere skraberrammer, der sender flisen til en tværsnegl, hvor højre- og venstresnegle flytter det til et centralt nedfald, og som er overvåget af fotoceller. Hvis sneglene tømmes, aktiveres hydrauliske cylindre automatisk. Systemet er designet til skovflis og kan håndtere forskellig læssehøjde og tilpasses efter behov.
I kedlens brændkammer er der monteret en bevægelig trapperist, der er opdelt i 3 forbrændingszoner, for at minimere slaggedannelser. Trapperisteelementerne flyttes med en elektrisk aktuator. Linka® verdenspatenteret system, forbrændingsluft i medstrømsprincip, medfører bl.a. at der kan opnås bedre resultater på effektivitet og emissioner.
Røggassen fra kedlen går via en multicyklon, type Linka® 3 x 2, derved reduceres støvudledningen markant, inden denne udledes gennem skorstenen.
Asken transporteres til sidst til den nye askecontainer, type 1,2 m³, der kan rumme ca. 8 dages aske ved kontinuerlig fuld last. Alle askesnegle er designet med automatisk reverseringsfunktion.

Den nye akkumuleringstank er blevet valgt som en strategisk investering for at skabe større fleksibilitet i energiforsyningen. Tanken giver mulighed for at optimere driften ved at lagre overskydende varme og frigive den efter behov, hvilket gør systemet mere effektivt og robust.
Investeringen er samtidig et vigtigt skridt i retning af fremtidige udvidelser, da Aggersvold Gods overvejer at supplere med yderligere energikilder som en ny el-kedel og en vindmølle. Kombinationen af disse teknologier vil gøre det muligt at udnytte vedvarende energikilder optimalt, reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og styrke godsets grønne profil på lang sigt.
Specifikationer

Vil du vide mere om dette projekt?
Anlægget styres af et PLC-system, der løbende overvåger driften og sender alarmer via internet og SMS. Det giver også mulighed for at følge anlæggets status på smartphones, tablets og/eller PC.



