Reference

Ausumgaard Biogas

Hos Ausumgaard Biogas ved Hjerm har Linka Energy leveret og idriftsat en heavy-duty Walking Floor-løsning til automatisk håndtering og tilførsel af gyllefibre til biogasanlægget.

Ausumgaard håndterer årligt ca. 200.000 tons biomasse, og med et biogasanlæg i kontinuerlig drift stilles der høje krav til råvaretilførslen.

Gyllefibre er et tungt og krævende materiale at håndtere, og løsningen skal derfor kunne sikre en effektiv og driftssikker indfødning.

Investeringen i Walking Floor-anlægget skulle samtidig reducere den manuelle håndtering, spare tid og minimere risikoen for driftsstop – en vigtig faktor på et biogasanlæg, der er i drift 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Linka® Walking Floor-leverancen

Walking Floor-anlægget er integreret i Ausumgaards køresiloer og består af hydraulisk drevne skrabere, som bevæger biomassen frem mod en forsænket tværgående redler. Herfra transporteres materialet videre i det eksisterende indfødningssystem.

Anlægget består af 12 kraftige skraberarme og 12 hydraulikcylindre, drevet af to hydraulikstationer, samt 180 m² Hardox-bundplader og en forstærket stålkonstruktion. Linkas leverance omfatter desuden styring og programmering, mekanisk montage, opstart og idriftsættelse samt oplæring af driftspersonalet.

Under skraberne er monteret 10 mm Hardox-plader, som beskytter betongulvet mod slitage og samtidig danner et solidt fundament for fastgørelsen af skrabersystemets modhold. Konstruktionen er yderligere forstærket med HEB-profiler.

Dimensioneret til biomasser (dybstrøelse, afrens, halm, græs mv.)

Anlægget er dimensioneret til materiale med en densitet på op til 600 kg/m³ og en oplagringshøjde på op til 4 meter. Hydrauliksystemet har en udmadningskapacitet på op til 100 m³/time.

Konstruktionen er desuden dimensioneret, så der kan køres på skraberne med en mere end 30 ton gummiged, forudsat at der ikke drejes eller vrides med maskinen oven på skraberne. Det giver mulighed for effektiv indlæsning direkte i køresiloerne.


Projektfakta

Løsning:                                    Linka® Heavy-Duty Walking Floor

Materiale:                                 Biomasser (dybstrøelse, afrens, halm, græs mv.)

Biomassehåndtering:              Ca. 200.000 tons/år

Kapacitet:                                 Op til 100 m³/time

Materialedensitet:                   Op til 600 kg/m³

Oplagringshøjde:                    Op til 4 m

Skraberanlæg:                         12 hydraulisk drevne skrabere

Hardox-gulv:                            180 m² / 10 mm

Bufferkapacitet:                       Ca. 1,5 døgns drift


Stabil råvaretilførsel døgnet rundt

Walking Floor-anlægget har en bufferkapacitet svarende til ca. 1,5 døgns drift, hvilket reducerer behovet for løbende manuel håndtering og giver større fleksibilitet i den daglige drift.

Løsningen er udviklet i tæt samarbejde mellem Ausumgaard og Linka Energy med udgangspunkt i gyllefibrenes egenskaber, kapacitetskrav og driftsforhold.

Resultatet er et stærkt og driftssikkert system til håndtering af gyllefibre og de store mængder biomasse, der indgår i Ausumgaards biogasproduktion.

Specifikationer

Kunde: Ausumgaard Biogas
Lokation: Hjerm, Danmark
Materialetype: Biomasser (dybstrøelse, afrens, halm, græs mv.)
Kapacitet: Op til 100 m³/time
Anlægstype: Linka® Walking Floor
Anvendelse: Råvaretilførsel til biogasanlæg
År: 2025

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Lars

AAA diplom er pr. juni 2025 blevet tildelt Linka Energy A/S

Denne virksomhed er én af de 30980 i Danmark, der i 2025 er blevet tildelt AAA diplomet for højeste kreditværdighed baseret på Dun & Bradstreets kreditvurderingssystem.

Indenfor branchen Fremstilling af ovne, ildsteder og fyringsaggregater er virksomheden én ud af 9 virksomheder med samme rating.

Kontakt

Send os en besked

Support

Ring og få hjælp

+45 97341655

Connect

Sociale medier


Privacy Preference Center