Linka Group voksermed cirka 50 nye kolleger!
Flere kompetencer, stærkere service og nye muligheder
Linka Group har overtaget hovedparten af aktiviteterne i Verdo Energy Systems A/S inden for service, automation, industri og mindre energiprojekter. Med overtagelsen vokser koncernen til cirka 150 medarbejdere og styrker sine kompetencer inden for engineering, projektledelse, commissioning og teknisk service.
Den 19. oktober 2026 overtog Linka Group gennem datterselskabet Linka Service A/S hovedparten af aktiviteterne i Verdo Energy Systems A/S.
Overtagelsen tilfører koncernen cirka 50 nye medarbejdere med omfattende teknisk erfaring og specialiserede kompetencer. Det giver Linka Group et stærkere grundlag for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter energiløsninger og serviceydelser til fjernvarme og industri.
Flere kompetencer på tværs af koncernen
De nye medarbejdere bliver en del af Linka Groups organisation og bidrager med kompetencer, der styrker alle tre selskaber:
- Linka Energy får flere ressourcer inden for engineering, konstruktion og projektledelse, hvilket øger kapaciteten til at gennemføre både eksisterende og kommende energiprojekter.
- Weiss styrker sin serviceorganisation med yderligere kompetencer inden for service, commissioning og automation samt en bedre geografisk dækning, særligt i Nord- og Vestdanmark.
- Jernforsen Energy får adgang til flere tekniske specialister og projektressourcer, som kan understøtte den store ordrebeholdning og fortsatte vækst.
Samtidig styrker overtagelsen koncernens tilstedeværelse i Danmark og åbner nye muligheder på det polske marked.
Stærkere service og større geografisk dækning
Et væsentligt fokusområde er udvidelsen af koncernens serviceaktiviteter.
Med de nye aktiviteter i Aalborg og den eksisterende serviceorganisation i Weiss får Linka Group flere specialister og en bredere geografisk dækning. Det styrker mulighederne for at hjælpe kunderne med service, vedligeholdelse, fejlfinding, commissioning og automation.
For de kunder, der tidligere har samarbejdet med Verdo Energy Systems, er målet at sikre en god overgang og videreføre de eksisterende faglige relationer. Mange af de medarbejdere, som allerede kender kunderne og deres anlæg, fortsætter nu som en del af Linka Group.
En stærkere samarbejdspartner gennem hele anlæggets levetid
Med cirka 150 medarbejdere og en bredere teknisk organisation står Linka Group endnu stærkere som leverandør og samarbejdspartner inden for energiløsninger til fjernvarme og industri.
Koncernen kan understøtte kunderne gennem hele anlæggets levetid – fra projektering og installation til idriftsættelse, drift, service og vedligeholdelse.
Overtagelsen giver dermed både flere ressourcer til gennemførelse af nye projekter og en styrket organisation til at servicere eksisterende energianlæg.
Vi byder vores nye kolleger velkommen
Vi glæder os til at byde cirka 50 nye kolleger velkommen i Linka Group og ser frem til at bringe vores fælles erfaring og kompetencer i spil til gavn for både eksisterende og nye kunder.
