Linka® opriversystem - type 70

Effektiv og velafprøvet opriversystem til kedler fra 70 kW til 1.000 kW

Linka Energys opriversystem (SINGLE) er en velafprøvet halmopriver, der blev designet, udviklet og produceret i midten af 70’erne på baggrund af den erfaring Linka har opnået gennem mange års arbejde med biomasse.

Siden da, i 2009, er teknologien blevet forfinet og udviklet til det opriversystem, vi har i dag, og som vi stolt vil betegne som verdens bedste halmopriver.

Strømforbruget på halmopriveren er det laveste på markedet, hvilket også gør den utrolig attraktiv for energibevidste fjernvarmeværker, industrien og biogassektoren (til behandling af halm).

LINKA opriversystem kan håndtere flere forskellige typer af baller, såsom affald, frøgræs, raps, tørre afgrøder, nedtørret gylle og lignende.

Opriversystemet bruger – uden problemer – brændsel med op til 25% fugt, og håndterer problemfrit både store og små typer brændsel. Systemet kan anvendes både til pneumatisk transport og snegletransport, afhængigt af ønske og transportafstand mellem opriver og kedelanlæg.

Opriversystemet kan anvendes hos landbrug, industri, institutioner og varmeværker.

Basnæs Gods

Opriversystem til 950 kW Halmanlæg

Salling Efterskole

Opriversystem til 400 kW Halmanlæg

Rokkedal Landbrug – Aars

Opriversystem til 1000 kW Halmanlæg

Teknikken bag Linka® opriversystem

Linka® opriveren er med rivetromlesystem, der kører med lav hastighed, der blandt andet betyder, at risikoen for gnistdannelse på grund af fremmedlegemer i brændslet samt slid på systemet, er minimal.

Brændslet trækkes i opadgående retning, som river dette i mindre stykker, hvorefter det falder ned i tværsneglen.

Tværsneglen transporterer herefter det oprevne brændsel hen til en sugestuds eller sneglet over i stokeren og derfra videre ind i kedlen.

Den fremadgående bevægelse på transportbåndet øges og trykket på oprivertromlerne, der er baseret på Amp-målinger på tromlen, indtil den ønskede iltniveauprocent opnås. På samme måde reduceres hastigheden, hvis iltniveauet er for lavt.

Opriversystemet kan monteres med transportbaner i en ønsket længde.

Fakta

  • Opriveren fungerer således, at når halmballerne kommer ind i opriveren, vil rivetromlerne rive halmballen i mindre stykker. Efterfølgende falder den revne halm ned i en snegl og bliver herefter transporteret hen over en stenfælde. I stenfælden frasorteres sten, tunge materialer og korn, inden halmen transporteres og evt. suges ud i kedelrummet.
  • Der er på opriverens bagerste låge monteret en sikkerhedsswitch, der stopper opriveren, når lågen bliver åbnet.
  • Opriveren er konstrueret i stål 37, der efterfølgende er malet med en RAL 2002 farve.
  • Rivetromlen er fremstillet med skær. 70 opriveren er monteret med to rivetromler.
  • Opriveren monteres med halmbaner i den ønskede længde. Halmbanens længde er afgørende for, hvor mange baller halm man ønsker lagt op efter hinanden.
  • De medleveret blændplader/rapssolde skal monteres efter forbrug og halmtype.

Linka Energy arbejder dedikeret for den grønne omstilling i såvel industrivirksomheder som i landbruget.

Linka Energy understøtter industriens grønne omstilling, så bæredygtig industrialisering fremmes på verdensplan.

Linka hjælper energisektoren, industrien og landbruget med at udnytte lokale ressourcer, så vi sammen kan skabe mere bæredygtige byer og samfund.