Reference

Storde Biogas I/S

2,0 MW hedtvandskedel samt economizer for fyring med flis

Storde Biogas I/S’ biogasanlæg er opført i 2018 og er ejet af Brian Bech, Jan Dahlmann samt Niels Dahlmann.

Biogasanlægget producerer 5.200.000 m³ gas om året. Ejerne leverer størstedelen af gylle og dybstrøelse til anlægget, resten kommer fra andre leverandører.

I 2022 leverede Linka Energy A/S et 2,0 MW hedtvandskedelanlæg baseret på fyring med flis til Storde Biogas I/S.

Anlægget

Kedelanlægget består af en 2,0 MW kW Linka® H 2000 hedtvandskedel, der håndterer flis.

En 40 fods container, hvori walking floor (skrabeanlæg) er opbygget, fremfører brændslet til en forsænket tværsnegl for enden af skrabersystemet.

Flisen videreføres herfra i en række skråtstillede flissnegle direkte til celleslusen, som er placeret over stokersneglen på kedlen. Gennem celleslusen falder flisen ned og ind i stokersneglen, som herefter transporterer det frem til den bevægelige trapperist, som er placeret forrest i kedlen. Brændselsmængden kontrolleres af en iltmåler, der måler iltindholdet i røggassen.

I kedlen brændkammer er der monteret en bevægelig trapperist for at minimere slaggedannelser, og med Linkas eget verdenspatenterede medstrøms forbrændingssystem sørger for, at der tilføres opvarmet forbrændingsluft så røggasserne recirkuleres, og der dermed sikres maksimal udnyttelse af halmen.

Skudventilerne på kedlen skyder luft gennem kedlens røgrør og renser hermed disse for aske, hvilket betyder at kedlens røgrør sjældent skal renses manuelt.

En economizer, samt Linkas patenterede forbrændingsteknologi, sørger for recirkulation af røggasserne, og sikrer dermed maksimal udnyttelse af flisen.

Kort beskrevet, virker en economizer som en slags røggaskøler, hvor man overfører energi fra den varme røggas til et køligere medie – i dette tilfælde vand – der så kan bruges til forvarmning eller opvarmning. På den måde kan man øge anlægsvirkningsgraden, da man får mere energi ud af den samme mængde brændsel.

Economizeren kobles ind på røggassystemet lige efter kedlen og inden multicyklonen.

Der er desuden monteret multicykloner og posefilter, der renser røggassen og derved reducerer støvudledningen gennem den 17 meter høje stålskorsten.

Asken transporteres til sidst til en 12m³ askecontainer.

Styringen af det komplette anlæg sker via et PLC-styresystem, der overvåger anlægget og dermed sikrer en kontrolleret regulering af brændselstilførsel og drift, så der altid kommer maksimal effekt ud af anlægget.

PLC-systemet sender alarmer ud – i tilfælde af afvigelser fra de forudindstillede set punkter – via internet og SMS, ligesom vil det være muligt at overvåge anlægget via smartphones, tablets og/eller PC.

Specifikationer

Kunde: Storde Biogas I/S
Lokation: Bredebro, Danmark
Brændselstype: Flis med economizer
Størrelse: 2,0 MW
Anlægstype: Linka®
Energitype: Hedtvandskedel
Byggeår: 2022

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Lars