Reference
Tine Meieriet Elnesvågen
Skift til biomasse reducerer CO2 udledning
TINE er Norges førende leverandør af mejeriprodukter, med over 30 lokale mejerier rundt i hele Norge. Et af disse mejerier har hjemme i Elnesvågen i det centrale Norge.
Mejeriet anvender damp til opvarmning i processen, og tidligere blev der brændt gas eller brugt strøm for at producere den nødvendige damp. Ved at installere et dampanlæg kan mejeriet i stedet anvende flis til dette, og hermed reducere sit CO2-udslip markant.
Koncernen TINE har sat sig et mål om at reducere deres udledning af drivhusgasser med 30 % inden 2020, blandt andet ved at erstatte brugen af naturgas og fossile brændstoffer med vedvarende energi. Det nye biomasseanlæg i Elnesvågen er et led i denne målsætning.
Linka har stået for dimensionering og opførelse af det komplette maskinanlæg til Bioenergys varmeværk ved Meieriet Elnesvågen. Bioenergy ejer og driver biomasseanlægget, som forsyner mejeriet med varme nok til at dække behovet for både processen og lokalerne. Meieriet Elnesvågen har hvert år behov for cirka 14 millioner kWh, eller 14 GWh, som damp.
Anlægget
Anlægget består af Linka H kedlen, der i denne dampversion opererer med et maksimalt driftstryk på 10 bar og en maksimal driftstemperatur på 176°C.
Til anlægget er bygget et 400 m3 flislager med skraberanlæg, inklusiv otte skrabere, hvorfra flisen transporteres til kedelanlægget. Flislageret er bygget nedsunket med et elektrisk tag, således opfyldning af flis er nemt og hurtigt. Det årlige forbrug af flis forventes at være omkring 20.000 m3, som kommer fra lokale skovområder.
Siden januar 2016 har mejeriet udelukkende brugt fliskedlen, men der er fra det tidligere anlæg fortsat opstillet en gaskedel og en elkedel som backup.
Specifikationer
Vil du vide mere om dette projekt?
Reducering af CO2 udslip
4.180 tons
om året, sammenlignet med brugen af olie som brændsel.
Dampproduktion
op til 4,5 t/h
Dampproduktion i timen, som anvendes i produktionen af mejeriprodukter.
”For TINE Meieriet Elnesvågen har dette været en ubetinget succes.”
Svein Arne Bjørgum
Mejerichef