Reference

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a.

Strategisk opgradering af varmeproduktionen – nyt 4,0 MW flisfyret biomasseanlæg inkl. bygning.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. er et forbrugerejet andelsselskab med ansvar for en stabil, samfundsøkonomisk og miljøvenlig varmeforsyning i Christiansfeld. Som led i en målrettet modernisering af produktionen har selskabet etableret et nyt 4,0 MW flisfyret biomasseanlæg for at styrke forsyningssikkerheden, øge andelen af vedvarende energi og reducere eksponeringen mod svingende energipriser.

Det nye fliskedelanlæg er leveret og etableret af Linka Energy som en samlet totalentreprise og omfatter opførelse af ny maskinbygning samt levering og installation af et komplet, nøglefærdigt biomassekedelanlæg med flisgrav, brændselshåndtering, røggasrensning og skorsten. Løsningen er fuldt integreret i det eksisterende fjernvarmesystem og dimensioneret til stabil og effektiv drift.

Den nye produktionsenhed indgår som en central del af værkets samlede produktionsstruktur og bidrager til øget fleksibilitet i planlægningen af varmeproduktionen i takt med ændringer i energipriser og varmebehov. Med etableringen har værket styrket sin kapacitet og skabt et robust grundlag for en driftsøkonomisk optimeret og fremtidssikret varmeforsyning.

Anlægget kombinerer høj energieffektivitet, kontrollerede emissioner og solid konstruktion og udgør dermed et langsigtet og bæredygtigt fundament for fjernvarmen i Christiansfeld.

Specifikationer

Kunde: Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a
Lokation: Christiansfeld, Danmark
Brændselstype: Flis
Kedelstørrelse: 4,0 MW
Anlægstype: Hedtvandskedel
Energitype: Fjernvarme
År: 2025

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Claus

Anlægget

Det leverede anlæg er et komplet 4,0 MW Linka® flisfyret hedtvandskedelanlæg, designet til høj driftssikkerhed og optimal brændselsudnyttelse. Leverancen er gennemført som en samlet totalentreprise, hvor maskinleverancer, rør- og smedearbejder, el- og styringsinstallationer, røggassystem, skorsten, fundamenter og bygningsarbejder indgår i én integreret løsning.

Flisen modtages i en 120 m³ flisgrav udført i beton. I bunden af flisgraven er installeret et hydraulisk skraberanlæg (walking floor), som sikrer en kontrolleret og ensartet fremføring af flisen til en redler for videre transport til kedelanlægget.

Herfra transporteres flisen videre via kopelevator og redler til cellesluse og videre til kedlens dobbelte stokersnegl. Fremføringssystemet er overvåget og udstyret med automatisk reversering ved overbelastning. Der er desuden implementeret flere uafhængige sikringer mod tilbagebrand, både elektroniske og mekaniske, hvilket sikrer høj driftssikkerhed og overholdelse af gældende sikkerhedskrav.

Anlægget omfatter en cylindrisk 3-træks hedtvandskedel på 4,0 MW med vandkølede vendekamre og hydraulisk trapperist opdelt i forbrændingszoner. Kedlens opbygning og konstruktion sikrer en effektiv, ensartet og stabil forbrænding af flisen over hele lastområdet.

Forbrændingsprocessen reguleres via samspillet mellem primær- og sekundærluft, hvor luftmængderne styres af frekvensregulerede ventilatorer og kontinuerlig iltmåling i røggassen. Dette sikrer optimal luftoverskudsprocent, høj virkningsgrad og stabile emissionsniveauer.

Kedlen er udstyret med automatisk trykluftbaseret røgrørsrensning, som sikrer konstant varmeoverførsel og reducerer behovet for manuel rengøring.

Efter kedlen passerer røggassen en 2-træks economizer, hvor varmeenergien i røggassen overføres til anlæggets vandkreds. Herved forbedres den samlede virkningsgrad, og røggastemperaturen sænkes før den efterfølgende rensning.

Røggassen passerer herefter en multicyklon, hvor grove partikler separeres, og videre til et el-filter, der effektivt fjerner de fine partikler. Kombinationen sikrer stabil drift og overholdelse af gældende emissionskrav.

Den rensede røggas føres via en frekvensstyret røggasventilator til en 28 meter høj stålskorsten dimensioneret til anlæggets driftsforhold.

Asken fra kedel, economizer, multicyklon og el-filter samles i et fuldautomatisk askesystem med snegle og cellesluser. Asken transporteres til to 12 m³ askecontainere, hvilket giver lange intervaller mellem tømninger ved kontinuerlig fuldlastdrift.

Anlægget styres via et PLC-baseret kontrolsystem med integreret iltstyring og undertryksregulering. Lastreguleringen sker automatisk i takt med varmebehovet, og alle centrale driftsparametre overvåges løbende.

Systemet er fuldt integreret i det eksisterende fjernvarmeanlæg, hvilket giver driftspersonalet et samlet overblik og mulighed for effektiv optimering af produktionen.

Emission resultater efter opstart.

I forbindelse med idriftsættelsen af anlægget blev der gennemført emissionsmålinger for at dokumentere kedlens drifts- og miljømæssige performance.

Målingerne viser, at anlægget overholder de gældende emissionskrav med god margin. Niveauerne for CO, NOₓ og partikler ligger under de fastsatte grænseværdier, hvilket bekræfter en stabil og velfungerende forbrændingsproces samt effektiv røggasrensning.

Ovenstående måling er foretaget ved 6% O2.

Resultaterne er opgjort ved referencetilstand og fremgår af tabellen ovenfor.

De registrerede driftsforhold under målingerne bekræfter desuden en stabil drift og en effektiv udnyttelse af energien i brændslet.

Flis forbrug

958 kg/time

ved en fugtighedsprocent på max. 10%

Virkningsgrad

93,6 %

AAA diplom er pr. juni 2025 blevet tildelt Linka Energy A/S

Denne virksomhed er én af de 30980 i Danmark, der i 2025 er blevet tildelt AAA diplomet for højeste kreditværdighed baseret på Dun & Bradstreets kreditvurderingssystem.

Indenfor branchen Fremstilling af ovne, ildsteder og fyringsaggregater er virksomheden én ud af 9 virksomheder med samme rating.

Kontakt

Send os en besked

Support

Ring og få hjælp

+45 97341655

Connect

Sociale medier


Privacy Preference Center