Optimering af energieffektivitet
Takket være vores særlige teknologi får du en effektiv og optimeret afbrænding af brændsler såsom halm, træpiller og kirsebærsten. Her har vi særligt stor fokus på vores halmfyr. Selvom kedlerne er beregnet til afbrænding af halm, vil du også kunne afbrænde mange andre typer af biomasse. Det kan eksempelvis være flis, træpiller, affaldstræ, kornafrens, træspåner/savsmuld, elefantgræs, frøgræs, olivensten, kirsebærsten, kaffegrums og frøgræs.
Vi undersøger ofte markedet og tester vores afbrændingsanlæg, sådan at vi følger med tiden, og sådan at vi sikrer, at der er så lidt energispild som muligt. For hvorfor lade biomasse gå til spilde ved, at det formulder i stedet for at brænde det af på en energieffektiv og miljøvenlig måde? Hvis vi kan gøre en forskel for dig, din virksomhed, din virksomhedsøkonomi og miljøet, er det en klar mission for os.
Vi brænder for energieffektivitet, og vi vil derfor også gerne hjælpe dig i gang med grøn energi eller omstilling fra én type biobrændsel til en anden, der er endnu mere miljøvenlig.
Halmfyr med 3- eller 5-træks udførelse
Uanset om du vælger vores mobilanlæg til halm, dampanlæg til halm eller varmeværk til halm, fås de med enten 3- eller 5-træks udførelse. Alle modeller er nemlig med vores H-kedel. Linka H-kedlen er kendetegnet ved, at den er beregnet til fyring med biomasse.
Om halmfyret er med 3 eller 5 træk siger noget om, hvor mange gange røgen fra afbrændingen bliver “vendt” inde i anlægget, inden den kommer ud. Jo flere træk, jo mere varme (og dermed energi), kan der trækkes ud af afbrændingen. Dermed mindskes varmetabet. Vores kedler er meget energieffektive, uanset om du vælger 3 eller 5 træk.
Selve kedlen er cylindrisk, og den er godt isoleret, hvilket mindsker varmetabet. Vores H-kedler har en renseluge for enden af fyrboksen. Det betyder, at det er nemt for dig som bruger at rense og efterse kedlen.
Hvad er det gode ved vores halmfyre?
Det gode ved vores halmfyre er, at de ofte har plads til mange halmballer. Og takket være anlæggets transportbane bliver halmballerne automatisk ført ind i kammeret, hvor de bliver afbrændt.
Alt afhængigt af hvilken type anlæg du vælger, vil der være supplerende dele og udstyr. Der vil ofte være både halmopriver/halmklipper og brændselscontainer, men den enkelte løsning kan tilpasses lige netop dit behov, sådan at du får et samlet anlæg, der opfylder dine ønsker.
Med alle tre typer af anlæg (mobilanlæg, dampanlæg og halmvarmeværk) får du automatisk askeudtag og automatisk rensning af røgrør. Alle tre typer er med PLC-styring, og anlæggene kan styres og overvåges via internettet. Nogle funktioner er relevante for den enkelte type af anlæg, og det er f.eks., at vores fuldautomatiske halmanlæg af typen dampanlæg kan fås med economizer, hvilket bl.a. nedkøler røggassen og kedelarmaturet.
Ved du ikke, hvordan du bedst får energieffektivitet?
Du vælger helt selv type af halmafbrændingsanlæg efter dit behov, men hvis du er i tvivl om, hvad der er den bedste løsning, er du velkommen til at få råd og sparring hos os.
Vi er til stede i hele verden, og via vores dygtige specialister og mangeårige erfaring inden for afbrænding af biomasse og produktion og service af anlæg hertil, har vi hjulpet kunder i både Skotland, England, Norge, Sverige og Danmark med at etablere eller modernisere afbrændingsanlæg.
Vores specialister sidder klar til at rådgive dig, og sammen med dig hjælper vi dig til at få den optimale løsning til netop dine behov. Alle vores halmfyre kan afbrænde flere forskellige typer af brændsel, og det gør dem skalerbar. Det hjælper dig også med at være mere fleksibel, så du kan afbrænde det brændsel, som du har adgang til, eller den type der er billigst på et givent tidspunkt.
Linka er din energieffektivitetspartner hele vejen
Hos Linka er der ikke noget projekt, der er for lille. Vi tager hånd om processen, og vi sørger for, at du er glad for dit nye anlæg, og at du får energieffektivitet ind i din energiproduktion.
Vi rådgiver både før, under og efter idriftsættelse. Vi er specialister, og vi rådgiver om stort og småt. Hvis du gerne vil vide, hvordan vi kan hjælpe dig angående energieffektivitet, kommer vi gerne med nogle tal på, hvor meget du kan spare i både kroner og CO2.
Derudover kan vi også hjælpe dig med at ansøge om tilskud til etablering af afbrændingsanlæg, udskiftning af kedel eller ved skift fra fossile brændstoffer til f.eks. halm. Vi tror på, at grøn energi er mere end, at miljøvenligt affald bliver afbrændt og gør nytte uden at belaste miljøet.
Se vores halmfyr/anlæg her:
Halmanlæg 250 - 5000 kw
Linkas fuldautomatiske halmanlæg leveres med halmopriver og transportbane, der tilpasses kedlens størrelse samt kundens ønsker og behov.
Halm: 250 - 15.000 kW
Linkas fuldautomatiske halmanlæg leveres med halmopriver og transportbane, der tilpasses kedlens størrelse samt kundens ønsker og behov.
Halmvarmeværk: 1000 - 15.000 kW
Linkas flisanlæg består af et skraberanlæg, som sikrer at anlægget konstant får tilført den rette mængde flis.
Halmanlæg 400 - 15000 kw
Et flisvarmeværk opbygges ligeledes efter kundens behov. Ved mindre anlæg anvendes typisk et skraberanlæg, mens større anlæg kan vælge en fliskran som løsning.
Andre typer og størrelser
Linka kan også tilpasse vores anlæg til andre brændselstyper end de traditionelle, f.eks. frøgræs, majskolber og kirsebærsten.