Yester Farm Dairies
Reference
Yester Farm Dairies
Bæredygtig damp til skotsk mejeri
I 2017 installerede vores britiske partner, Manco Energy, et nyt dampanlæg ved et mejeri i Skotland. Mejeriet kan nu producere damp fra CO2 neutral biomasse.
Yester Farm Dairies er et familieejet mejeri med base uden for Edinburgh. Her produceres forskellige mælkeprodukter, primært ost og mælk. Virksomheden beskæftiger 27 medarbejdere og omsætter for cirka 37 millioner kroner.
Grundet et øget behov for damp til produktionen valgte mejeriet at investere i et nyt kedelanlæg. Det nye dampanlæg erstatter to gamle olie-/gaskedler.
Da det nye kedelanlæg er placeret i en eksisterende lade, var det nødvendigt at dimensionere anlægget efter disse rammer.
Yester Farm afbrænder både flis og granulerede biopiller, som begge er billige brændsler. Hermed kan der skiftes brændsel afhængig af tilgængelighed og priser, hvilket sikrer en høj brændselsfleksibilitet.
Anlægget
Linka har leveret det komplette 1.000 kW dampanlæg, designet til et driftstryk på 12 bar. Kedlen kan producere 1,5 tons damp i timen.
Kedlen er designet til at afbrænde flis og andre granulerede biobrændsler. Brændslet opbevares på et 30 m2 walking floor system, med fem skrabere som skubber flisen til en forsænket tværsnegl. Herfra transporteres det videre til kedlen via snegle.
Ved at tilføje en economiser trækkes der yderligere varme ud af røggassen, hvilket øger anlæggets virkningsgrad.
Et automatisk askesystem transporterer asken fra kedlen og videre til en askecontainer, placeret uden for bygningen. Den installerede PLC styring overvåger konstant anlægget, og sikrer en kontrolleret regulering af brændselstilførslen, for at få maksimal effekt ud af kedlen.
Specifikationer

Vil du vide mere om dette projekt?
Dampproduktion
1,5 t/t
Dampproduktionen i timen, som anvendes i produktionen til at pasteurisere mælken.
"Det nye dampanlæg til biomasse hjælper os til at blive mere bæredygtige, da vi producerer varmen, til at pasteurisere vores mælk, fra vedvarende kilder."
Yester Farm Dairies
Lahaugmoen Næringspark
Reference
Lahaugmoen Næringspark
Mobil varme til norsk erhvervsområde
I april 2017 idriftsatte Linka et stort, mobilt varmeværk i et nybygget norsk industriområde. Områdets virksomheder og beboere er hermed sikret CO2 neutral varme.
Det norske industri- og beboelsesområde, Lahaugmoen, er beliggende uden for Oslo. Området er en tidligere militærlejr, men rummer i dag cirka 43.000 m2 industri samt 500 pendlerboliger. Området forventes, over den næste årrække, at vokse til dobbelt størrelse.
Sammen med vores norske forhandler, Bioenergy, har Linka bygget det komplette mobilanlæg til Lahaugmoen. Bioenergy ejer og driver anlægget.
Anlægscontaineren er bygget ved Linka i Danmark, inklusiv kedler, VVS- og elinstallationer, hvorefter den er fragtet til Lahaugmoen for endelig idriftsættelse. Dette sikrer at anlægget er hurtigt i drift, efter ankomst til byggepladsen.
Anlægget
Det mobile anlæg består af en 4.000 kW Linka H kedel, beregnet for fyring med flis. Yderligere er der installeret en 6.000 kW oliekedel som backup, i tilfælde af udfald på fliskedlen.
Idet der fyres med fugtig flis, med op til 40 % vand, er det nødvendigt at montere kakler i kedlen, da der fordamper store mængder vand under forbrændingen.
I forlængelse af anlægscontaineren er der bygget en flisgrav, hvor det hydrauliske tag kan hæves for at sikre nem og hurtig opfyldning af flis. I flisgraven er der installeret et skraberanlæg med otte skrabere, som fremfører brændslet til en nedsunken tværsnegl. Herfra transporteres det videre til kedlen via snegle.
Efter forbrænding transporteres asken automatisk fra kedlen til en 20 m3 askecontainer, placeret udenfor anlægscontaineren.
Til anlægget er der også installeret PLC styring, som kan advare om eventuelle afvigelser i driften.
Specifikationer

Vil du vide mere om dette projekt?
Hornsyld Købmandsgård
Reference
Hornsyld Købmandsgård
Nyt biomasseanlæg sikrer maksimal udnyttelse af ressourcer
I sommeren 2017 idriftsatte Linka et nyt biomasseanlæg ved Hornsyld Købmandsgård, som fremover leverer varme til virksomhedens fabrik i Hornsyld.
Hornsyld Købmandsgård er et stort grovvareselskab, som beskæftiger sig med handel af grovvarer og olie samt produktion af soya protein. Desuden drives der trælasthandel og en række tankstationer.
Virksomheden har hidtil fået varmen fra en 400 kW Linka kedel, men med virksomhedens investering i proteinproduktionen TripleA har det været nødvendigt med et større anlæg.
Det nye kedelanlæg er monteret i Købmandsgårdens eksisterende fyrrum, og er derfor dimensioneret efter disse rammer.
Varmen skal primært bruges til procesvarme ved proteinproduktionen i TripleA og til forvarmning af vand til en dampkedel i foderproduktionen.
Ved at anvende kornafrens udnytter virksomheden ressourcerne optimalt, idet afrensen brændes fremfor at blive bortskaffet. Der er tilmed tale om CO2 neutralt brændsel som gavner miljøet.
Anlægget
Anlægget består af en 2.000 kW Linka H kedel, designet til fyring med kornafrens. Sammen med kedlen er der også leveret multicyklon, posefilter og 20 meter skorsten. Kedlen er tilkoblet et eksisterende skraberanlæg til forsyning af brændsel.
Den nye kedel er langt mere effektiv end den gamle, som Linka installerede tilbage i 2002. Dette betyder at kedlen ved opstart af proces i TripleA, opvarmer vandet på den halve tid, sammenlignet med den gamle træpillekedel som tidligere forsynede afdelingen.
Driftspersonalet har tidligere været udfordret af slaggerdannelse i den gamle kedel, hvilket har betydet ekstra driftsarbejde på op mod en time dagligt samt tilsætning af kridt for at begrænse denne slaggerdannelse. Linkas verdenspatenterede teknologi har afhjulpet denne problematik i nye kedler, så kridttilsætning ikke længere er nødvendig, og dannelsen af slagger er yderst begrænset.
PLC styringen gør det nemt at tilgå anlægget og herigennem kontrollere driften. Internetopkobling med fjernadgang til styringen gør det muligt for Linka at tilgå anlægget og fejlfinde i forbindelse med alarmer. Et automatisk askesystem transporterer asken fra kedlen til en 20 m3 askecontainer, ved hjælp af askesnegle.
Foruden biomasseanlægget er der installeret en komplet oliebackup i container, ved siden af fyrrummet. Hermed er der sikret konstant varme, eksempelvis i forbindelse med service.
Specifikationer

Vil du vide mere om dette projekt?
Kedlen kan afbrænde 14 tons afrens i døgnet,
svarende til 5.000 liter olie.
"Projektet er gået godt og Linka har nogle rigtig venlige og kompetente medarbejdere, som har været yderst kontaktbare i hele forløbet."
Lars Christensen, Driftsdirektør
Hornsyld Købmandsgård
Danish Agro
Reference
Danish Agro
Opvarmning med økonomisk og miljømæssig besparelse
Danish Agro har i 2018 investeret i et nyt biomassefyret dampanlæg, som sparer miljøet for tonsvis af CO2 samt medvirker til en betydelig økonomisk besparelse for koncernen.
Grovvarekoncernen på Nordfyn, som producerer foder, havde et ønske om et nyt opvarmningsanlæg. Med øget fokus på energieffektivitet, miljø og omkostninger efterspurgte virksomheden et biomasseanlæg, hvor egne restprodukter kunne anvendes som brændsel i stedet for, at dette skulle køres til destruktion.
Inden installationen af deres nye anlæg benyttede virksomheden naturgas til at drive produktionen. Med det nye anlæg opnåes der en væsentlig besparelse samtidig med at udledningen af CO2 reduceres markant.
Dampen fra anlægget bliver primært anvendt til varmebehandling af fodret, som virksomheden producerer. Ligeledes bliver fugten fra dampen anvendt til at holde formen på produkterne.
Anlægget
Anlægget består af en 2.000 kW Linka H kedel, designet til fyring med kornafrens. Sammen med kedlen er der også leveret multicyklon, posefilter og 20 meter skorsten. Kedlen er tilkoblet et eksisterende skraberanlæg til forsyning af brændsel.
Dampanlægget ved Danish Agro består af en 2.000 kW kedel i 3-træks udførelse. Kedlen er dimensioneret til at give fuld udbrændning og effektiv udnyttelse af strålingsvarmen i ildkanalen.
Restprodukterne fra rensning af råvarerne bliver læsset af i en hal hvorfra de føres ind via et walking floor system, som løbende føder kedlen, hvor det hele bliver brændt og omdannet til damp. Denne damp føres via et rørsystem, som ligger under jorden, over til foderfabrikken, der ligger ved siden af anlægget.
Anlægget styres og overvåges ved hjælp af den installerede PLC-styring som kan tilgåes fra telefoner og computere hvilket gør det let for driftspersonalet af betjene.
Det automatiske askeudtag transporterer asken fra kedlen til en askecontainer, som er placeret udenfor kedelbygningen.
Specifikationer
Vil du vide mere om dette projekt?
Virkningsgrad
91,4%
Ved at anvende Linkas verdenspatenterede forbrændingsteknik sikres der yderst høje virkningsgrader.
CO2 reducering
1.030
ton pr. år
Det svarer til den samme mængde CO₂, som 500 personbiler gennemsnitligt udleder på et år.
"Tidligere betalte vi for at komme af med restprodukterne, så der er en økonomisk gevinst for os ved at køre dem til forbrænding på biobrændselsanlægget i stedet"
Keld Nielsen, Driftsdirektør
Danish Agro
Mosegård
Reference
Mosegård
Bæredygtig opvarmning til produktion af 1,8 mio. kylllinger årligt
Formålet med det nye halmanlæg fra Linka Energy er at forsyne gårdens kyllingeproduktion med stabil miljørigtig varme. I de 6 stalde, som har en temperatur på mellem 34°C og 24°C, bliver der årligt produceret 1,8 mio. slagtekyllinger.
I 1999 blev det første Linka anlæg installeret på gården, og efter 21 års stabil drift er den udtjent. Med gode erfaringer i bagagen blev Linka Energy valgt til at opføre det nye anlæg.
Anlægget
Det nye biomasseanlæg er designet og tilpasset til eksisterende halmopriver og bane. Kedlen er dimensioneret til, at der i fremtiden kan bygges yderligere to stalde. For enden af kedlen er der monteret en bevægelig trapperist samtidig med, at der tilføres opvarmet forbrændingsluft efter Linkas verdenspatenterede forbrændingsteknik. De patenterede løsninger i anlægget bygger på stort knowhow og erfaring. Derfor kan energien i varierende halmkvalitet udnyttes optimalt.
Asken bliver automatisk ført ud i en askecontainer, hvorefter den bliver blandet med kyllingemøg og genanvendes som kompostering.
Anlægget kræver et minimalt driftsbehov og er nemt at vedligeholde. Ligeledes er anlægget udformet således at rensning og eftersyn af kedlen er let. Anlægget kan styres og overvåges via fjernadgang, hvilket også giver mulighed for hurtig fjernsupport fra Linkas serviceafdeling.
Specifikationer
Virkningsgrad
96%
Ved at anvende Linkas verdenspatenterede forbrændingsteknik sikres der yderst høje virkningsgrader.
Fremløbstemperatur (max)
110°C
En fremløbstemperatur på op til 110°C sikrer,
at varmen hurtigt kan blive sendt rundt i staldene.
"Bæredygtig varme er et stort emne. Vi har det rigtigt godt med at bruge det brændsel vi har til rådighed i nærheden. Det giver mening i det lange løb."
Leif Barsballe, Driftsdirektør
Mosegård
Textilia Långsele
Reference
Textilia Långsele
Bæredygtig damp til et vaskeri der dagligt vasker og leverer tonsvis af tekstiler
I samarbejde med Slagelse Rørservice har Linka Energy installeret et 3 MW biomasseanlæg hos det svenske vaskeri Textilia i Långsele.
Textilia har i alt 8 vaskerier fordelt i Sverige, hvoraf ét af vaskerierne har et Linka Energy anlæg. Tilsammen vasker og leverer Textilia over 100 tons arbejdstøj og tekstiler dagligt.
Tidligere havde vaskeriet i Långsele en gammel oliekedel fra 1967, som blev konverteret til at kunne fyre med pulveriserede træpiller. I forhold til det tidligere anlæg reducerer det nye anlæg CO2-udledningen med ca. 65 %. Alle andre emissioner er også reduceret i samme grad - eller mere.
Anlægget
Det nye anlæg består af en 3 MW Linka dampkedel, der anvender træpiller som brændsel. Pillerne opbevares i 3 silo’er, hvorfra de, via et sneglesystem, transporteres ind til kedlens cellesluse og stoker. Mængden af brændsel, reguleres automatisk via en iltmåling af anlæggets røggas. Dette gøres med en ilt sonde i kedlens røggasrør. De patenterede forbrændingsløsninger er udviklet ud fra Linka Energys knowhow og internationale erfaring.
Anlægget kræver ikke meget tid at drifte og vedligeholde og kan køre ubemandet i minimum 72 timer. Det har medført en besparelse på 15-18 % i driftsomkostninger samt en fuldtidsstilling.
Styringen til anlægget er leveret af en Linkas faste samarbejdspartnere. Anlægget kan overvåges og styres via fjernadgang, som er koblet op på personalets smartphones, tablets og computere. Fjernadgangen gør det nemt for personalet at holde øje med anlægget samt for Linka Energys serviceafdeling at supportere og vejlede personalet.
Specifikationer
Vil du vide mere om dette projekt?
Dampproduktion
2,5 t/h
Dampproduktionen anvendes til vask af de
mange tons tekstiler
CO koncentration
9,2 mg/MJ
CO emission fra anlægget ligger betydeligt
under grænseværdien på 200 mg/MJ
"Vi er særligt tilfredse med den følelse af sikkerhed det giver, at det vil køre effektivt hver dag - det vi har vi brug for."
Urban Johansson, Driftsmester
Textilia Långsele
Givlinggård
Reference
Givlinggård
Bæredygtig opvarmning af kyllingestalde med eget halm som brændsel
På Givliggård i det østlige Jylland produceres der årligt 800.000 slagtekyllinger. Formålet ved at investere i et nyt halmanlæg fra Linka Energy er, at opvarme fire stalde samt stuehuset med stabil og miljørigtig energi. Stalden skal have en temapratur på 35 grader i starten og sænkes til 20 grader i løbet af de 35 dage som kyllingerne går der.
Tidligere brugte Givlinggård træpiller og olie til opvarmning af staldene. Ved at investere i et Linka-anlæg har de fået en grønnere profil og samtidig sikret sig en økonomisk besparelse, idet at halmen fra egne marker er markant billigere end både træpiller
og olie.
En anden fordel ved at benytte eget halm er, at man selv er med til at sikre en god kvalitet. Jo bedre kvalitet, jo færre affaldsstoffer og dermed længere tid imellem rengøringen af anlægget.
Anlægget
Biomasseanlægget er designet og tilpasset til et nyt maskinhus, som blev bygget i forbindelse med investeringen. Anlægget består af en halmopriver med rivetromler, der trækker halmen i opadgående retning, hvilket bevirker at sten og andre fremmedlegemer bliver tilbageført fra rivetromlerne. Halmriveren styres efter kedlens varmeforbrug.
Asken bliver via et skubbesystem ledt hen til et askenedfald, hvorefter asken transporteres ud i en askecontainer, som er placeet uden for bygningen. Efterfølgende bliver asken brugt som næring på kornmarkerne hvorfra halmen kommer.
Specifikationer
Fremløbstemperatur (max)
110°C
En fremløbstemperatur på 110°C sikrer,
at varmen hurtigt kan blive sendt rundt i staldene.
"Løsningen blev valgt på baggrund af kollegaers erfaring"
Martin Jakobsen, Ejer
Givlinggård
Adven - Valio
Reference
Adven - Valio
Stort mejeri skal fremover forsynes med bæredygtig damp
Hos Valio i Helsinki har Linka i samarbejde med Adven Oy installeret et 2 MW mobilt dampanlæg som skal levere damp til juiceproduktionen.
Valio har mange fabrikker fordelt i Finland hvoraf ét har valgt at investere i et Linka anlæg. Virksomheden er førende indenfor produktion af mejeriprodukter og er en vigtig aktør på det internationale marked, hvor der leveres varer til mere end 60 lande. Valio står for 25 % af Finlands samlede fødevareeksport.
Tidligere anvendte juicefabrikken i Helsinki udelukkende damp fra gas- og oliekedler, men med det nye biomasseanlæg højnes fleksibiliteten og forsyningssikkerheden.
Anlægget
Det mobile dampanlæg består af en 2 MW kedel med economiser, som kan levere 3 tons damp pr. time. Som brændsel anvendes der træpiller, som opbevares i en silo udenfor container-modulerne hvorfra de transporteres ind i kedlen via snegle. Siloen er udstyret med vejeceller, som måler mængden af piller der er tilbage, så der kan advares i god tid, i forhold til bestilling af flere.
Mængden af træpiller som transporteres til kedlen reguleres af lasten. Lasten styres af, hvor meget dampaftag der er til fabrikken.
Styringen af anlægget er udviklet i samarbejde med Jernforsen. Driftspersonalet kan styre og overvåge anlægget via fjernadgang på deres smartphones og computere. Det gør det også muligt for Linkas serviceafdeling at vejlede og supportere hurtigt, trods afstanden.
Specifikationer





























