Aneby AMAQ

Reference

Aneby AMAQ

Mobil varme sikrer stor besparelse - for både kunder og varmeværk

I sommeren 2014 installerede Linka et stort mobilt varmeværk for den svenske kommune Aneby, som allerede har medført betydelige besparelser på varmepriserne.

Aneby Kommune er beliggende i Sydsverige, 45 km fra Jönköping. Her leverer Aneby AMAQ (Miljø & Vatten AB) varme til cirka 250 husstande og et større industriområde. Inden installationen af det nye varmeværk, var Aneby Sveriges dyreste kommune, at købe varme i. På bare to år var kommunen i 2016 avanceret 85 pladser på denne liste. Tidligere blev varmen leveret fra et anlæg ejet af et privat selskab. Grundet daværende aftale med leverandøren oplevede AMAQ økonomisk tab, som medvirkede til de høje fjernvarmepriser.

Efter et besøg hos Mullsjö Fjernvarme, hvor Linka tidligere har installeret anlæg, og med et ønske om at blive selvforsynende, valgte Aneby AMAQ at investere i et nyt mobilvarmeværk.

Linka blev valgt som leverandør, da vi tidligere har leveret lignende anlæg, og kunne tilbyde et yderst driftssikkert, fleksibelt anlæg til en fordelagtig pris. Aftalen mellem Aneby AMAQ og Linka faldt på plads i februar 2014. Idet Anebys daværende forsyningsaftale udløb, skulle halvdelen af anlægget stå driftsklar i juni, bare seks måneder senere. En udfordring Linka kunne imødekomme.

Det nye anlæg skulle erstatte en 6,3 MW kedel fra de tidlige 1980’ere, yderligere en 2,2 MW kedel samt en olie backup. Den vigtigste faktor for Aneby, i sammensætningen af anlægget, har været fleksibilitet. Netop dette krav opfyldes fuldstændig i det endelige anlæg.

Ved at installere fire 3.000 kW kedler, i stedet for en stor 12.000 kW, kan forsyningen i langt højere grad tilpasses områdets skiftende varmebehov. Opstillingen af flere, mindre kedler medfører at effekten kan reguleres helt ned til 300 kW, og op til 12.000 kW når alle kedler kører med fuld last.

Mens en enkelt kedel kan forsyne Aneby-området i årets varmeste måneder, kræver det begge fliskedler og den ene træpillekedel at holde beboerne varme om vinteren. Hermed fungerer den fjerde kedel som backup, i tilfælde af en ekstraordinær kold vinter.

Anlægget

Linka har været totalleverandør på mobilanlægget, som består af fire anlægscontainere, to med træpillekedler og to med fliskedler, samt en servicecontainer med et lille kontor, pumpe og trykholderanlæg.

Fliskedlerne fødes fra en stor fliscontainer, hvor flisen transporteres fra et skraberanlæg via en mellembeholder, som fordeler flisen til kedlerne efter behov. Træpillerne opbevares i to store pillesiloer, som føder de øvrige to kedler. Styringen på det fuldautomatiske anlæg sikrer konstant den optimale fødning af brændsel, for at opnå højest effektivitet.

Asken snegles automatisk uden for hovedcontainerne, ned i de opstillede askecontainere. Hermed er driftstilsynet af anlægget minimalt.

Kombinationen af flis og træpiller som brændsel, sikrer en høj brændselsfleksibilitet. Aneby kan derfor skifte brændsel, afhængig af eksempelvis priser og udbud, og dermed opnå så lave omkostninger som muligt, samt højere forsyningssikkerhed.

Specifikationer

Kunde: Aneby AMAQ
Lokation: Aneby, Sverige
Brændselstype: Flis og træpiller
Størrelse: 12.000 kW (4 x 3.000 kW)
Anlægstype: Mobilanlæg
Energitype: Fjernvarme
Byggeår: 2014

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan

Virkningsgrad op til

91,9%

Ifølge effektivitetstests af anlæggets to fliskedler, foretaget af DGE Mark och Miljö AB i marts 2015.

Fjernvarmebesparelse

8%

Fjernvarmebesparelsen for en gennemsnitlig forbrugt, en villa med et årligt forbrug på 20 MWh, er 1.100 kr. om året, hvilket svarer til ca. 8 %.

"Samarbejdet med Linka har gennem hele projektet fungeret rigtig fint, med sparring frem og tilbage. Min oplevelse er at vi har haft, og har, en god forståelse for hinanden."

Björn Stendal, VD
Aneby Miljö & Vatten AB


Tønder Fjernvarmeselskab

Reference

Tønder Fjernvarmeselskab

Ny 3,75 MW fliskedel kobles sammen med eksisterende naturgas fyrede kedler og varmepumper

Det nye anlæg fra Linka Energy vil i fremtiden dække ca. en tredjedel af varmebehovet i Tønder.

Prisen på biomasse er særdeles konkurrencedygtig i forhold til prisen på naturgas og med et flisfyret værk i denne størrelse sikres bæredygtigheden. Derfor er det nye flisanlæg med til at sikre forbrugerne såvel robuste energipriser som et fremtidssikret anlæg.

Foruden økonomiske besparelser for varmeværket og forbrugerne, vil det nye flisanlæg medføre en årlig reduktion af CO2 udledning på ca. 4.100 tons.

Anlægget

Anlægget består af en 3,75 MW Linka biomassekedel med røggaskondensering som er udviklet og optimeret i tæt samarbejde med Linka Energys leverandører.

Partikler (mg/m3):  < 0,9 (Grænseværdi: 30)
CO (mg/m3):  224 (Grænseværdi: 750)
NOx (NO+NO2) (mg/m3):  205 (Grænseværdi: 300)
O2 (vol. - %):  4,2
Vanddampindhold (vol. - %):  8,7
Volumenstrøm (m3 (n,t)/h):  4.750
Røggastemperatur (°C):  44,9

Indfyringen af flisen sker via hydrauliske stempler – en teknologi som er udviklet sammen med specialister i Linkas svenske datterselskab Jernforsen Energy, der i kombination med Linka Energys verdenspatenterede forbrændingsteknologi således sikrer Tønder Fjernvarme et fremtidssikret bæredygtigt biomassefyret anlæg med høj virkningsgrad.

Det fuldautomatiske, topmoderne varmeværk er dimensioneret til at sikre en stabil drift med fokus på brugervenlighed og godt arbejdsmiljø for driftspersonalet. Mandskabsbehovet er minimalt og anlægget kan tilmed overvåges via fjernadgang, hvilket betyder, at forbrugerne altid er sikret adgang til varme.

Specifikationer

Kunde: Tønder Fjernvarmeselskab
Lokation: Tønder, Danmark
Brændselstype: Flis
Størrelse: 3,75 MW
Anlægstype: Varmtvandsanlæg
Energitype: Fjernvarme
Byggeår: 2021

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan

"Som fjernvarmeværk har vi et stort ansvar for miljøet, og derfor har vi fokuseret på et højeffektivt og bæredygtigt varmeanlæg, der drives af biobrændsel”

Johnny Pedersen, Adm. direktør
Tønder Fjernvarme


Stege Fjernvarme

Reference

Stege Fjernvarme A.m.b.a.

I 2020 valgte Stege Fjernvarme at udskifte deres ældre halmkedel med en ny Linka kedel. Udover en ny kedel omfattede projektet også en opgradering af halmkranen.

Stege Fjernvarme leverer varme til ca. 1.300 forbrugere i Stege og omegn. Efter installationen af den nye kedel forventer varmeværket at udvide deres forsyningsområde.

Efter installationen af den nye Linka kedel, er det muligt for driftspersonalet at tænde og slukke anlægget hjemmefra via PC, idet Stege Fjernvarme komplette anlæg inkl. solfangeranlægget, er koblet op på fjernstyring, hvilket også gør det muligt at få teknisk support med kort varsel.

Anlægget

Kedelanlægget er en 8,0 MW Linka GVB varmtvandskedel, der sikrer maksimal udnyttelse af halmen, og som er udlagt så røggastemperaturen ved fuldlast holdes på 115-120°C.

Hele fyringsprocessen starter på halmlageret, hvor halmkranen afleverer en balle i sikkerhedskassen, videre til et Linka 11,6 meter langt vippebord (inkl. halmbord og indløb) til videre herfra til en Linka klippemaskine, der skærer en skive af ballen. Herefter føres halmskiven ind i forbrændingskammeret ved hjælp af et hydraulisk indfyringsstempel. Indfyringsprocessen foregår modulerende, det vil sige at variabel stempelhastighed/indfyringshastighed styres efter last og iltprocent.

Kedlen er opbygget med brændkammer efterfulgt af vendekammer, hvorefter røggassen føres gennem en 3-træks economizer-del, med lodrette røgrør og skudventiler i top, til rensning af røgrørene. Der monteres ligeledes skudventiler i vendekammeret i bunden af economizeren, til rensning af vendekammeret.

Røggassen fra kedlen går via en multicyklon, type LIN-KA, og det nye posefilter, type Green Line 466-55-960, herfra ledes den rensede røggas videre til den nye røggasventilator inden den udledes gennem den eksisterende skorsten. Asken transporteres til sidst til det eksisterende vådaskelager.

Styringen af anlægget sker via et PLC-styresystem, der overvåger anlægget og sender alarmer ud via internet og SMS, ligesom vil det være muligt at overvåge anlægget via smartphones, tablets og/eller PC. Den nye styring og de nye el-installationer integreres i det eksisterende anlæg.

Da emissionskravene er blevet strammet for nye mellemstore fyringsanlæg jf. Europarådets direktiv 2015/2193 og implementeret i dansk lovgivning gennem BEK 751 af 28/05/2018, blev der ligeledes leveret et SNCR-anlæg, for nødvendig overholdelse af NOx-grænseværdierne. SCNR-systemet er et ”stand alone” system, der består af en tank til reduktionsagenten/-mediet, standardiseret pumpemodul til blødgjort vand og reduktionsagenten, proces kabinet, injektor(er) og styring.

En del af kontrakten var desuden, at det nye kedelanlæg skulle leveres med komplet tilsatsfyring til Stege Fjernvarmes eksisterende træpillekedelanlæg og hvor det var muligt, skulle eksisterende komponenter genanvendes.

Specifikationer

Kunde: Stege Fjernvarme A.m.b.a.
Lokation: Stege, Danmark
Brændselstype: Halm
Kedelstørrelse: 8,0 kW
Anlægstype: Varmtvand
Energitype: Varme
Byggeår: 2020

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan

Halm forbrug

2.044 kg/t

18% fugt

Virkningsgrad

93,8 %

ved 100% last

”Samarbejdet med Linka var fantastisk både før, under og efter byggeriet. Under hele processen var der utrolig stor velvilje fra Linkas side. Vi oplevede undervejs flere problemstillinger, store som små. Alle disse blev løst professionelt, og med en rigtig god dialog mellem Linkas team og Stege Fjernvarme. Vi føler os rigtig godt rustet til fremtiden!”

Kris Kristoffersen, Driftsleder

Stege Fjernvarme A.m.b.a


Lohals Varmeforsyning

Reference

Lohals Varmeforsyning

2,5 MW halmkedelanlæg med Linka® TWIN-opriversystem

Lohals Varmeforsyning blev grundlagt i 1992 og selve værket blev bygget i 1993. I 1994 blev der etableret en Linka 1,6 MW halmkedelanlæg for fyring med halm leveret fra de lokale landmænd og desuden en oliekedel som reserve/backup på 3MW. Senere i 2011 fik værket etableret et kombineret flis- og pillekedel på 2,0 MW for således at kunne forsyne Lohals by med stabil varme året rundt.

Da halmkedlen fra 1992 var udtjent, indgik Lohals Varmeforsyning og Linka Energy i 2022 en ny aftale om levering af et komplet 2,5 MW halmanlæg med en varmtvandskedel. I denne aftale indgik desuden nedtagning og fjernelse af den gamle 1,6 MW halmkedel, dog med genanvendelse af flest mulige eksisterende komponenter herfra såsom kompressor, trykholdeanlæg, posefilter, skorsten og askecontainer.

Anlægget

Kedelanlægget, en 2,5 MW Linka H varmtvandskedel, en cylindrisk, effektiv kanalrøgrørskedel i 5-træks udførelse, der sikrer maksimal udnyttelse af halmen. I kedlens brændkammer er der monteret en bevægelig trapperist for at minimere slaggedannelser, og medstrøms forbrændingssystemet er Linkas eget verdens-patenterede system.

Derudover er der leveret et nyt 15 meter langt halmbord med automatisk Linka® snoreaftager, en Linka® TWIN opriver (model 120), halmsnegl, kedel med trapperist, askesystem, røgsuger og ny kedelstyring. Når der ”kaldes” på varme, sættes kedlens indfyringsprocedure i funktion. Det vil sige, at kedlens stokersnegle starter. Når stokersneglen er i gang, starter halmsnegl og halmopriver, og brændselssystemet vil nu tilføre kedlen den passende mængde halm for den installerede kedeleffekt.

Røggassen fra kedlen går via en multicyklon og det eksisterende posefilter, hvorfra røggassen ledes gennem det eksisterende filter og videre til den nye frekvensstyrede røggasventilator inden denne udledes gennem den eksisterende skorstenen. Asken transporteres til sidst til en ny askecontainer. Styringen af anlægget sker via et PLC-styresystem, der overvåger anlægget og sender alarmer ud via internet og SMS, ligesom vil det være muligt at overvåge anlægget via smartphones, tablets og/eller PC.

En del af aftalen var blandt andet, at Lohals Varmeforsynings eksisterende kedelanlæg skulle nedtages og fjernes samt at de komponenter, det var muligt at genanvende, skulle genanvendes.

Specifikationer

Kunde: Lohals Varmeforsyning
Lokation: Tranekær, Danmark
Brændselstype: Halm
Kedelstørrelse: 2,5 MW
Anlægstype: Varmtvands
Energitype: Varme
Byggeår: 2023

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan

Virkningsgrad

92 %

ved 100% last

Halm

Ca. 640 kg/t

18% fugt


Toftlund Fjernvarme

Reference

Toftlund Fjernvarme

3,2 MW biomassekedelanlæg for fyring med pellets

Toftlund Fjernvarme udbød et samlet projekt om etablering af komplet træpillekedel, el-kedel og akkumuleringstank, og nærværende case omhandler træpillekedel-entreprisen, som Linka Energy bød på og vandt. I forbindelse med etableringen af den nye pelletskedel, demonteres og skrottes værkets eksisterende gaskedel.

Kravet til den nye træpillekedel fra Toftlund Fjernvarme var, at den skal forsyne den eksisterende absorptionsvarmepumpe med hedtvand på 150°C. Hvis absorptionsvarmepumpen helt eller delvist er ude af drift, skal op til 3.000 kW fra den nye træpillekedel kunne overføres fra hedtvandskredsen til fjernvarmekredsen ved en temperatur på 98°C +/-1°C via en ny varmeveksler dimensioneret ”for den værst tænkelige driftssituation”.

Anlægget

Kedelanlægget, en 3,0 MW Linka H multifuelkedel, er udlagt til fyring med træpiller, men der kan anvendes andre brændsler, som halmpiller, flis og solsikkekerner/-piller, idet kedlen er leveret med specialdesignet stoker med to parallelle stokersnegle. Den unikke løsning med H-kedlen med cylindrisk brændkammer sikrer, sammen med Linkas patenterede forbrændingsteknologi maksimal udnyttelse af brændstoffet.

Der er også installeret en economizer, der er en røggaskøler, hvor der overføres energi fra den varme røggas til et køligere medie - i dette tilfælde vand - der så kan bruges til forvarmning eller opvarmning. På den måde øges anlægsvirkningsgraden, da der kommer mere energi ud af den samme mængde brændsel. Economizeren kobles ind på røggassystemet lige efter kedlen og inden røggascyklonen.

Når der ”kaldes” på varme fra kedlen, sættes indfyringsproceduren i funktion: Stokersneglen starter og henter brændselsmængden, afhængigt af varmebehovet, fra den nye stål-pelletsilo via silosneglen og frem til brændselsslusen, hvorfra den via stokeren indfødes til den bevægelige trapperist i kedlen.

I kedlens brændkammer er der monteret en bevægelig trapperist for at minimere slaggedannelser, og medstrøms forbrændingssystemet er Linkas eget verdenspatenterede system. Røggassen fra kedlen går via en economizer, en multicyklon og et posefilter, der renser røggassen og derved reducerer støvudledningen markant inden denne udledes gennem den eksisterende skorsten.

Styringen af anlægget sker via et PLC-styresystem, der overvåger anlægget og sender alarmer ud via internet og SMS, ligesom vil det være muligt at overvåge anlægget via smartphones, tablets og/eller PC.

Specifikationer

Kunde: Toftlund Fjernvarme
Lokation: Østerdalen, Toftlund (Danmark)
Brændselstype: Pellets
Kedelstørrelse: 3,0 MW
Anlægstype: Hedtvand
Energitype: Fjernvarme
År: 2023

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan

Pellets forbrug

675 kg/timen

ved en fugtighedsprocent på 8%

Virkningsgrad

92,8 %

inkl. economizer


Follo Fjernvarme

Reference

Follo Fjernvarme AS

Kedel 4 - Drømtorp 2

Pillekedelanlæg med 2.000 kW varmtvandskedel

Tidligere var Drømtorp Næringsområde og Ski Idrettspark en såkaldt «fjernvarmeø», der ikke var sammenkoblet med det øvrige fjernvarmenet i Ski.

Follo Fjernvarme AS etablerede derfor en ny energicentral på Teglvej i Drømtorp, som nu forbinder fjernvarmenet fra Glynitveien til Finstad.

I 2021 leverede Linka Energy A/S en ekstra kedel til energicentralen, baseret på fyring med træpiller; som dermed giver Follo Fjernvarmes kunder en stabil, konkurrencedygtig billig, CO2-neutral energiforsyning.

Anlægget

Kedelanlægget, en 2.000 kW Linka® H varmtvandskedel, er en cylindrisk og effektiv kanalrøgrørskedel i 5-træks udførelse med glat ildkanal og vandkølede vendekamre, der sammen med Linkas patenterede forbrændingsteknologi og med anvendelse af recirkulation af røggasserne sikrer maksimal udnyttelse af brændstoffet.

Når der ”kaldes” på varme fra kedlen, sættes indfyrings-proceduren i funktion: Stokersneglen starter og henter brændselsmængden, afhængigt af varmebehovet, fra én af de nye pillesiloer via silosneglen og frem til brændselsslusen, hvorfra den via stokeren indfødes til den bevægelige trapperist i kedlen.

Desuden er der monteret et posefilter, type Teldust (Greenline), der renser røggassen og derved reducerer støvudledningen inden den sendes til den eksisterende skorstens ledige løb.

Asken fra henholdsvis kedel og posefilter transporteres til sidst til de 2 askecontainere.

Styringen af anlægget sker via et PLC-styresystem, der overvåger anlægget og sender alarmer ud via internet og SMS, ligesom vil det være muligt at overvåge anlægget via smartphones, tablets og/eller PC.

Specifikationer

Kunde: Follo Fjernvarme AS
Lokation: Ski, Norge
Brændselstype: Træpiller
Størrelse: 2,000 kW
Anlægstype: Linka varmtvandskedel
Energitype: Fjernvarme
Byggeår: 2021

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan

Træpiller

454 kg/t

max. 10% fugt

Virkningsgrad

92 %


BIO ENERGY AS

Reference

BIO ENERGY AS

Containerbygget multikedelanlæg med 600 kW pillekedel og 560 kW biooliebackup

Bio Energy er leverandør af fremtidsrettet og klimavenlig ren energi til deres fjernvarmekunder. De vælger primært energiløsninger med et langsigtet perspektiv, der udvikles på en omkostningseffektiv måde gennem kontinuerlig innovationstænkning med fokus på økonomi og teknologi.

Multikedelanlægget, består af en varmtvands pillekedel med en specialdesignet biooliebackup kedel (til pillekedelanlægget), er indbygget i Linkas 40 fods containermodul, der leveres sammen med en skorsten, pillesilo med snegleudmader, olietank samt askecontainer.

Med det nye anlæg får Bio Energys kunder i Ytre Enebakk en stabil, konkurrencedygtig, billig og CO2-neutral energiforsyning, der er baseret på træpiller.

Anlægget

Kedelanlægget, en 600 kW Linka H varmtvands pillekedel sammenbygget med en 560 kW specialdesignet biooliebackup kedel (til pillekedelanlægget) er leveret med en bevægelig trapperist, der med Linkas patenterede forbrændingsteknologi og med anvendelse af recirkulation af røggasserne sikrer maksimal udnyttelse af træpillerne.

Træpillerne transporteres via stokersneglen fra pillesiloen til kedlen i en passende brændselsmængde, afhængigt af varmebehovet. Bundasken går via asketværsnegle udenfor kedlen, og herfra videre frem til askecontaineren. Røggassen renses i Multicyklonen, der reducerer støvudledningen, og sendes videre ud gennem stålskorstenen. Asken transporteres til sidst til askecontaineren.

Styringen af anlægget sker via et PLC-styresystem, der overvåger anlægget og sender alarmer ud via internet og SMS, ligesom vil det være muligt at overvåge anlægget via smartphones, tablets og/eller PC.

Specifikationer

Kunde: BIO ENERGY AS
Lokation: Ytre Enebakk, Norge
Brændselstype: Piller og bioolie
Størrelse: 600 kW og 560 kW
Anlægstype: Linka
Energitype: Varmtvands- og oliekedel
Byggeår: 2023

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan

Linka H varmtvands pillekedel

600

kW

Biooliebackup kedel

560

kW

Styresystem

PLC

via internet og SMS


ENVAFORS A/S

Reference

ENVAFORS A/S

12,5 MW halmkedelanlæg tilsluttes i eksisterende bygning på varmeværket ”Stop 39”

Det nye halmkedelanlæg fra Linka Energy vil bidrage til Envafors A/S' strategi - der løber frem mod 2025 - om en bæredygtig fremtid med anvendelse af andre CO2-neutrale energikilder end gas.

Da prisen på halm er særdeles konkurrencedygtig i forhold til prisen på naturgas og med et halmfyret værk i denne størrelse sikres bæredygtigheden desuden også. Derfor er det nye halmkedelanlæg med til at sikre forbrugerne såvel robuste energipriser som et fremtidssikret anlæg.

Foruden økonomiske besparelser for Envafors A/S og forbrugerne, vil det nye halmkedelanlæg medføre en årlig reduktion af CO2 udledning på ca. 20.000 tons.

Anlægget

Anlægget består af en 12,5 MW Linka halmkedel med vores helt unikke, patenterede forbrændingsteknologi, hvor forbrænding af røggasserne sker fuldstændigt og CO-indholdet reduceres yderligere og brændslet udnyttes maksimalt.

Indfyringen af halmen sker via Linka® TWIN halmopriversystem – en særdeles og velafprøvet teknologi – ligeledes udviklet til at opnå den højest mulige virkningsgrad.

Linkas systemer kan afbrænde forskellige halmtyper - og der er naturligvis også mulighed for at afbrænde frøgræs, raps og lignende.

Det fuldautomatiske, topmoderne halmkedelanlæg er dimensioneret til at køre bemandingsfrit i 72 timers driftstid og kan desuden overvåges via fjernadgang, hvilket betyder, at forbrugerne altid er sikret adgang til varme.

Specifikationer

Kunde: ENVAFORS A/S
Lokation: Slagelse, Danmark
Brændselstype: Halm
Størrelse: 12,5 MW
Anlægstype: Varmtvandsanlæg
Energitype: Fjernvarme
Byggeår: 2022

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan

CO2-reduktion

20.000

tons

Kedelstørrelse

12,5

MW

Driftstid

72 timer

bemandingsfrit

”Som fjernvarmeværk har vi et stort ansvar for miljøet, og derfor har vi fokuseret på et højeffektivt og bæredygtigt varmeanlæg, der drives af biobrændsel.”

Carsten Lunde, Energichef
Envafors A/S


Rødbyhavn Fjernvarme

Reference

Rødbyhavn Fjernvarme

CO2-neutral varme siden 1988

Linka har siden 2007 leveret to 5.500 kW kedellinjer til fjernvarmeværket på Lolland, som anvender halm til fyring.

Rødbyhavn Fjernvarme leverer varme til forbrugerne i Rødbyhavn på Lolland, i det sydligste Danmark. Varmeværket på Jøncksvej blev etableret i 1988 med en 4.000 kW halmkedel. To år senere blev værket udvidet med en 3.000 kW halmkedel. Begge disse kedler blev leveret af Linka.

I 2007 fik Linka til opgave at udskifte den ældste af de to kedler med en ny 5.500 kW halmkedel, for at imødekomme den øgede efterspørgsel i området. Linka leverede en komplet kedellinje fra halmlager til askesystem.

Da den anden kedel skulle udskiftes i 2011 blev Linka igen valgt som leverandør af en komplet kedellinje. Hermed har Linka leveret alle varmeværkets kedellinjer gennem tiden.

Rødbyhavn Fjernvarme leverer i dag varme til 665 forbrugere i området, og producerer hvert år op mod 38.000 MWh.

Anlægget

Begge kedellinjer består af en 5.500 kW GVB kedel, her designet til fyring med halm. Den installerede kran henter halmballen på lageret og afleverer denne i en sikkerhedskasse, også placeret i halmlageret. Ballen føres efterfølgende ind i halmklipperen, hvor en hydraulisk kniv skærer en skive af, som herefter føres ind i kedlen til forbrænding.

På begge kedler er der installeret et askesystem, hvor asken automatisk transporteres fra kedel til askecontainer. Kedellinjerne er desuden installeret med røggassystem med cyklon, filter og skorsten.

Specifikationer

Kunde: Rødbyhavn Fjernvarme
Lokation: Rødbyhavn, Lolland
Brændselstype: Halm
Størrelse: 2 x 5.500 kW
Anlægstype: Varmtvandsanlæg
Energitype: Fjernvarme
Byggeår: 2007

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan

CO koncentration

351

mg/Nm3

CO emission fra anlægget ligger betydeligt under grænseværdien på 625 mg/Nm3.

Støvpartikler

<0,7

mg/Nm3

Støv fra anlægget er yderst begrænset sammenlignet med kravet om max. 40 mg/Nm3.


St. Merløse Varmeværk

Reference

St. Merløse Varmeværk

Halmvarmeværk sikrer stor besparelse og grøn energi

Det nøglefærdige halmvarmeværk ved St. Merløse har både givet en betydelig halmbesparelse og medvirket til en reduktion af CO2 udslippet fra værket.

St. Merløse Varmeværk er placeret i udkanten af Holbæk, og leverer varme til omkring 400 aftagere, heraf flere storforbrugere. Indtil 1988 fik området varme fra et oliefyret varmeværk, inden der blev skiftet til halm. I begyndelsen af 2013 fik Linka til opgave at levere et nyt, nøglefærdigt halmvarmeværk, som skulle forsyne hele området med driftssikker, CO2 neutral varme. Foruden levering af det komplette maskinanlæg, har Linka også været ansvarlig for at opføre kedelrummet og 550 m2 halmlager.

Ligesom ved det tidligere anlæg, blev halm igen valgt som brændsel, da dette er den billigste varmekilde. Halm er tilmed en CO2 neutral fyringskilde.

St. Merløse har et årligt forbrug på omkring 3.000 ton halm, som leveres af lokale landmænd.

Anlægget

Halmanlægget ved St. Merløse består af en 4.500 kW varmtvandskedel i 5-træks udførelse. Kedlen er hermed designet til en mere effektiv udnyttelse af varmen, hvilket medfører højere virkningsgrader og en større besparelse på brændslet. Kedlen er yderligere designet til et maksimalt driftstryk på 6 bar.

En halmkran sikrer automatisk fødning af brændsel, hvor halmballen hentes fra lageret og afleveres i en sikkerhedskasse, som også er placeret i lageret. Ballen føres herefter hydraulisk ind i halmklipperen, som klipper en skive af ballen, hvorefter den skubbes ind i kedlen for afbrænding.

Til anlægget er ligeledes leveret en akkumuleringstank på 1.000 m3, som kan opbevare én mio. liter vand, og hermed forsyne hele området i 1-2 døgn, eksempelvis i forbindelse med service.

Det automatiske askeudtag transporterer asken fra kedlen til en 15 m3 askecontainer, placeret uden for bygningen. Ydermere er der installeret en 4.500 kW oliekedel som backup.

Specifikationer

Kunde: St. Merløse Varmeværk
Lokation: Holbæk, Danmark
Brændselstype: Halm
Størrelse: 4.500 kW
Anlægstype: Varmtvandsanlæg
Energitype: Fjernvarme
Byggeår: 2013

Vil du vide mere om dette projekt?

Kontakt Jan

Virkningsgrad op til

93,4%

Brugen af Linkas verdenspatenterede forbrændingsteknik sikrer yderst høje
virkningsgrader.

Halmbesparelse

10%

Med det nye varmeværk bruger St. Merløse omkring 10 % mindre halm til at opvarme området.

Støvpartikler

1,5

mg/Nm3

Grænseværdien er 40 mg/Nm3.


AAA diplom er pr. juni 2025 blevet tildelt Linka Energy A/S

Denne virksomhed er én af de 30980 i Danmark, der i 2025 er blevet tildelt AAA diplomet for højeste kreditværdighed baseret på Dun & Bradstreets kreditvurderingssystem.

Indenfor branchen Fremstilling af ovne, ildsteder og fyringsaggregater er virksomheden én ud af 9 virksomheder med samme rating.

Kontakt

Send os en besked

Support

Ring og få hjælp

+45 97341655

Connect

Sociale medier


Privacy Preference Center